Berlingske Business

Ny fremgang for Google

pix-Google-skilt
Internetgiganten Google formår stadig at tjene flere penge, selv om giganten også bliver presset på flere områder. Arkivfoto: Mark Blinch, Reuters/Scanpix Foto:

Trods store udfordringer på markedet for mobilannoncering tjener internetgiganten flere penge.

Internetgiganten Google både sælger mere og tjener flere penge.

Det fremgår af kvartalsregnskabet for januar-marts, som kom torsdag aften dansk tid. Verdens største internetsøgemaskine solgte 12 procent mere end for et år siden på samme tid. I alt blev omsætningen i 1. kvartal på 17,26 milliarder dollars mod 15,42 milliarder sidste år. Og pengene kom faktisk i kassen, for overskuddet voksede faktisk med 11 procent fra 3,45 milliarder dollars sidste år til nu 3,59 milliarder.

Mobilannoncering presses

Google udfordres i stigende omfang på markedet for mobilannoncering, hvor blandt andet verdens største sociale netværk, Facebook, agter at øge sin del af kagen, ligesom flere og flere tilgår Googles tjenester fra smartphonetelefoner og tavle-PCer, hvor annoncepriserne typisk er lavere. Samtidig investerer internetgiganten stort i en række nye forretningsområder og køber tilsvarende stort op.

Trods den stigende dollarkurs, som for ikke-amerikanere gør rigtigt mange indkøb dyrere, klarede Google sig bedre end ventet, og afgående koncernfinansdirektør Patrick Pichette kalder omsætningen »sunde 17 procent« højere end sidste år.

Antallet af annoncer eller betalte klik steg med 13 procent, hvorimod den gennemsnitlige pris på en onlineannonce - også kaldet omkostning pr. klik - faldt med syv procent. Også Googles filmtjeneste, YouTube, bidrager med stadig større annonceindtægter. Sammenlagt steg annoncesalget i 1. kvartal med 11 procent til 15,51 milliarder dollars, og det udgør dermed langt størstedelen af Googles indtjening.

To EU-undersøgelser af Google

Google sidder også solidt på mobilmarkedet. 83 procent af alle nyproducerede smartphonetelefoner i verden kommer med Googles mobilstyresystem Android installeret fra fabrikken. Det kaster ikke så mange penge af sig umiddelbart men sikrer Googles produkter en fremtrædende placering på alle skærme - hvilket netop er årsagen til, at EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager i forrige uge indledte en undersøgelse af Androids markedsposition.

Omsætningen er umiddelbart god for Google, men det er samtidig den, som afgør bødestørrelsen, hvis EUs også netop igangsatte undersøgelse af, om Google har misbrugt sin dominerende stilling på søgeområdet til at mose sine konkurrenter, ender med en bøde. EU-Kommissionen har mulighed for at kræve op til 10 procent af en virksomheds samlede, globale omsætning i bøde. Det er af en størrelse, som vil kunne ses i også Googles regnskab.

Internetgiganten Google er grundlagt i 1998 af Larry Page og Sergej Brin. Førstnævnte er siden april 2011 topchef. Google er børsnoteret i 2004.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen