Berlingske Business
17:57Tak for i dag

NY BOG: Drop Excel-arket, og slip de kreative tanker løs

pix-Gramex
Danmark har de helt rigtige, gode kort på hånden - vi er bare alt for dårlige til at spille dem rigtigt, fordi vi hele tiden skæver ned i Excel-regnearket, mener John Robert Kristensen og Thomas Maagaard Dyekjær, administrerende direktør og vicedirektør i Gramex, som i en ny bog håber at sparke mere kreativ tænkning ind i debatten om Danmarks fremtid. Her er de i vækstfabrikken Lydens Hus, som de selv har været medinitiativtagere til som et kontorfællesskab for iværksættere i musikbranchen. Foto: Ida Marie Odgaard Foto:

Forandring er til det gode - og har altid været der. Så glem »disruption«, og kom i gang med omstillingen i virksomhederne og i politikernes hoveder, siger to erfarne herrer i ny debatbog om Danmarks fremtid.

Glem alt om »disruption« - det er bare et pop-ord for »forandring«. Gør i stedet op med Excel-regnearkene, og tænk kreativt - hvis altså virksomheden stadig skal findes lige om lidt. Og lad så Danmark få et Ministerium for Digital Vækst og Udvikling med fokus på det virkeligt vigtige.

To meget erfarne herrer gør op med vanetænkningen i bogen »Danmark under forandring«, som fredag udsendes af Vækstfabrikkerne.

John Robert Kristensen og Thomas Maagaard Dyekjær står i spidsen for Gramex, der henter betaling til kunstnere og pladeselskaber, når deres musik spilles offentligt. Men de seneste 20 år har de arbejdet for en række teknologigiganter og set, hvordan netop teknologien har forandret de fleste brancher. Det ser de hverken noget nyt eller farligt i. Fremtidig vækst kræver blot kreativ tænkning i tilpasningen til den nye teknologi, mener de og bruger musikbranchen selv som eksempel på revolutionerende forandringer.

Man plejer at tage motorsaven...

»»Disruption« er bare et fint ord for forandring - og den er sket siden dampmaskinen. Der er gået automatpilot i, at så snart man oplever et forandringspres, ryger man direkte i Excel-arket, ringer til McKinsey, fyrer 1.000 ansatte og tisser på den måde i bukserne. For det virker bare ikke. Da Apple forandrede markedet for Nokia, som Nokia tidligere havde forandret det for Ericsson og Motorola, tænkte de ikke på prisen - de tænkte innovation og forandrede produktet og dermed markedet. I de teknologitunge virksomheder, jeg har været i, har løsningen ikke været at bruge motorsaven, for markedet har taget en helt anden drejning. Med så kraftige forandringer bør man kikke på innovation og vækst. Ja, det koster nogle penge nu, men ellers koster det måske virksomhedens overlevelse,« fastslår John Robert Kristensen, som har arbejdet hos Nokia, Blaupunkt, Canal Digital, Dansk Industri og de seneste fem år som administrerende direktør for Gramex.

03BUSaudiowise.jpg

Men den investering »er jo lidt svær, hvis man har lovet halvdelen af overskuddet til aktionærerne«, som han spidst udtrykker det.

»Apple sælger ikke 350 mio. telefoner om året som Nokia men ramte noget, hvor telefonen blev tænkt ind i en helt ny sammenhæng. Apples produkt var ikke bedre eller billigere. Det havde en dårligere antenne, mikrofon og kamera end Nokias flagskibsprodukter. Alligevel evnede man at skubbe forbrugerne i en anden retning. Det koster at have brugerne med på forreste række og udvikle virksomheden sammen med dem,« konstaterer John Robert Kristensen.

Mennesket tilbage i centrum, tak

Medforfatter Thomas Maagaard Dyekjær, som i fem år har været underdirektør i Gramex, har tidligere arbejdet i TDC/YouSee, DR og Kulturministeriet.

03BUSaudiowise.jpg

»Da jeg startede i TDC, var vi 16.000 ansatte og teknologiførende på en række områder i hele verden. TDC stod f.eks. bag verdens første musikstreamingtjeneste. Men TDC har forandret sig fra at været drevet af innovation og produktudvikling til at være en rent finansiel virksomhed, hvor aktien nærmest er blevet en obligation,« siger han.

I bogen slår de fast, at Danmarks styrke er evnen »til at være holistisk tænkende og samarbejdende på tværs«. Derfor trænger den danske model til et eftersyn, hvor kreative ingeniører støttes af politikere, embedsmænd og medier. Samtidig efterlyser de »politisk mod og lederskab til at tænke lidt ud over økonomien. Lad os få mennesket bragt i centrum igen,« lyder opfordringen.

John R. Kristensen

Digitalt ministerium ønskes

»Vi har hver 20 års erfaring, og man kan ikke skære sig ind i fremtiden. Derfor tager vi et opgør med Excel-kassestyringen i Finansministeriet. Lad os få et Ministerium for Digital Vækst og Udvikling med en helt anden og større spilleplade og med længere snor. Hvis man fra starten begrænses af Finansministeriet, får man ikke lov til at tænke nye tanker. Vi kan med eksempler vise, at det er muligt. Hvis ansvarlige politikere gerne vil se Danmark overleve og ikke bare køres over af udenlandske virksomheder, skal samfundsdebatten gribes an på en anden måde. Danmark og Europa skal leve af innovation - derfor er vi nødt til at løsrive os fra den traditionelle måde at se et lands politik på,« siger John Robert Kristensen.

05BUSlyd_Business

Bogen »Danmark under forandring« udkommer i trykt form og vil også snart kunne hentes digitalt, så den kan læses på de teknologier, som er årsag til disruption, undskyld, forandring.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen