Berlingske Business
09:28»Beskæftigelsen atter i fremgang... pyha«

Nu vælger de unge IT som fremtid

pix-Aarhus Universitet
Uddannelsen som datalog er blevet voldsomt populær - og der er i den grad behov for de studerende, når de er færdige, for masser af jobs står ubesatte. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Flere universiteter melder om rekordinteresse for en fremtid inden for IT til de stadig flere ledige jobs. Virksomhederne tænker selv kreativt for at finde folk.

Selv om færre end sidste år har søgt ind på de højere uddannelser, melder flere universiteter om øget søgning til de tungere IT-uddannelser, som kan fylde de jobs i danske virksomheder, som der vil mangle titusinder af hænder til allerede om få år - især blandt programmører og systemudviklere. Og kreativiteten for at skaffe folk til de stadig flere ledige jobs vokser hele tiden.

På Aarhus Universitet har 408 unge søgt ind på datalogiuddannelsen, heraf de 220 som førsteprioritet. Det er en stigning på 20 procent som førsteprioritet og dermed ny rekord, og det glæder Lars Birkedal, som er institutleder på Institut for Datalogi på universitetet. Aarhus Universitet har nemlig sat ekstra ind med markedsføring for at få de unge til at vælge det helt rigtige.

»At komme ind på sin førsteprioritetsuddannelse har stor betydning i forhold til ens motivation for at gennemføre uddannelsen. Set i det lys er det positivt, at så mange har datalogi som førsteprioritet,« siger han.

Også rekord i København

Datalogiuddannelsen handler om løsning af komplekse problemer og udvikling af fremtidens software og IT-systemer. Her vil 130 blive optaget i år. Uddannelsen i IT fokuserer på IT-produktudvikling og kombinerer datalogi med færdigheder inden for produktdesign og forretningsforståelse. Her vil 52 blive optaget. Begge uddannelser er bacheloruddannelser.

Institut for Datalogi har i år samarbejdet tæt med IT-branchen om at tiltrække internationale studerende for på den måde at dæmme op for den store mangel på IT-specialister. Ni udenlandske studerende var i juni på en tredages charmeoffensiv i Aarhus, og otte af dem fra blandt andet Tjekkiet, Italien, Portugal og Kina vil til august begynde på datalogistudiet, hvor tre andre udenlandske studerende i forvejen er indskrevet.

IT-Universitetet i København, som fokuserer på IT-uddannelser, har fået 47 procent flere ansøgere i år til de fire bacheloruddannelser. Det svarer til 1.715 unge og er ny rekord. Størst interesse giver softwareudvikling, som 587 har søgt ind på, heraf de 313 som første prioritet, mens den nye uddannelse i datavidenskab har fået 391 ansøgere, heraf 138 som første prioritet.

»Flere unge har set, at en teknisk IT-uddannelse giver fremragende karrieremuligheder inden for en lang række brancher, fra finansverdenen til den offentlige sektor. Softwareudvikling er et kreativt fag, hvor man får stor indflydelse på fremtidens digitale løsninger, og de færdige kandidater kommer ud til et arbejdsmarked, der har et enormt behov for deres kompetencer,« siger rektor Mads Tofte fra IT-Universitetet.

28BUSKAREN-BENDER-140820.jpg

Hver tredje har opgivet at besætte ledige jobs

En nylig undersøgelse, som brancheorganisationen IT-Branchen har foretaget, viser, at hver tredje virksomhed har måttet opgive at besætte ledige stillinger, fordi de ikke kunne finde de nødvendige folk til dem. Derfor har de samtidig måttet sige nej til opgaver.

I Dansk Industris brancheorganisation for IT og tele, DI Digital, glæder direktør Adam Lebech sig over, at flere universiteter og virksomheder er begyndt at gøre noget ved manglen på IT- og elektronikspecialister.

»Syddansk Universitet er netop gået sammen med blandt andre Danfoss og Linak om at satse 175 millioner kroner på at uddanne flere ingeniører i et nyt Center for Industriel Elektronik i Sønderborg, og Aarhus Universitet satser 67,5 millioner kroner på at fordoble det samlede optag af IT- og elektronikspecialister. Nu venter vi på regeringen, der har lovet en digital vækstplan til efteråret. Det digitale vækstpanel har afleveret sine anbefalinger om flere specialister, og anbefalingerne er klare: Forudsætningen for fortsat vækst i Danmark er uddannelse af flere IT-specialister,« siger han.

Analyser fra regeringen viser, at selv hvis der uddannes flere, dækkes efterspørgslen ikke.

»Så vi risikerer at mangle 19.000 specialister i 2030, hvis den nuværende udvikling fortsætter,« siger Adam Lebech og fremhæver, at det især er IT-ingeniører og dataloger med masteruddannelser og ph.d.-uddannelser, som der er mangel på.

aaa

Laver eget elevakademi

Virksomheden IT Relation, som bistår virksomheder med drift og vedligeholdelse af deres IT-systemer, har oprettet sit eget elevakademi, »Kapow Academy«, for at kunne rekruttere kompetent arbejdskraft. IT relation har siden 2013 fordoblet antallet af medarbejdere fra 141 til 295, og samtlige elever har fået tilbudt ansættelse, efter at de afsluttede uddannelsen på elevakademiet.

»I dag kan man ikke sidde at vente på, at de rette medarbejdere selv kommer til en. Mangler man dygtige folk, er man nødt til gøre sig attraktiv og tage sagen i egen hånd. Med vores elevakademi kan vi selv udvikle vores unge talenter. Det skaber en vigtig kultur og loyalitet i virksomheden. Fremtidens folk i IT-branchen er dynamiske. Teknologien flytter sig meget hurtigt, og her er især de unge agile, når det gælder om at følge med,« siger Stig Bundgaard, der er salgsdirektør hos IT Relation.

Akademiet samarbejder med tre uddannelsesinstitutioner og tager to hold på hver 10-15 personer ind om året. Eleverne får mulighed for at uddanne sig som supporter eller datatekniker.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen