Berlingske Business

Nu skal virksomheder punge ud for succes på Facebook

pix.FACEBOOK-RESULTS/
Facebook har ændret sin algoritme, og det giver vanskeligheder for virksomheder, der er aktive på det sociale netværk. Foto:

En opdatering af Facebooks algoritme kan være begyndelsen til enden på gratis omtale på Facebook. Den nye algoritme bliver vel modtaget af brugerne, men rammer virksomheder hårdt.

Facebook ændrede i går amerikansk tid sin algoritme, og det får afgørende betydning for danske virksomheder, der benytte det sociale medie.

Den nye algoritme betyder nemlig, at indhold fra virksomheder bliver nedprioriteret til fordel for indhold fra venner og bekendte.

I en meddelelse fra Facebook forklarer det sociale netværk, at man har lavet en brugertilfredshedsundersøgelse og på den baggrund nedprioriterer indhold fra virksomheder og ikke-private afsendere (de såkaldte »pages«) til fordel for indhold delt af venner. Samtidig lyder det, at »likes« og kommentarer ikke længere bidrager i så høj grad til udbredelsen af et opslag på Facebook.

Hidtil har »likes«, kommentarer og delinger betydet, at et opslag fra en virksomhed bredte sig som ringe i vandet. Hvis undertegnede eksempelvis kommenterer et opslag, betyder det, at mine bekendte ser det i deres news feed. Men med den nye algoritme gælder det altså ikke i samme grad fremover.

DFDS

»På den korte bane betyder det, at virksomheder ikke skal forvente samme udbredelse af deres opslag på Facebook. Men på den lange bane er virksomheder, der har investeret ressourcer, blod, sved og tårer i deres Facebook-tilstedeværelse, også interesseret i en god brugeroplevelse blandt deres fans,« siger Mikael Lemberg, social medie-specialist hos Sitecore.

Med en fortid i annonceafdelingen i Facebooks europæiske hovedkvarter i Dublin har han et godt kendskab til den sociale netværkskæmpe, som nu kommer Sitecores globale kundekartotek til gode.

Hos Ecco er Hans Tosti, chef for Eccos globale social media-afdeling, knap så optimistisk. Her hjæper han marketingfolk på Eccos 90 markeder i verden med at optimere deres indsats på Facebook. Og det bliver der brug for i fremtiden, vurderer han.

FACEBOOK-DOWN/

»Det her betyder helt klart, at det bliver vanskeligere for virksomheder på Facebook. Det er ikke afgørende nyt, men en udvikling Facebook har været i gang med i et stykke tid. Man skal som virksomhed ikke forvente, at vi kan blive ved med at distribuere indhold gratis på Facebook i fremtiden,« lyder hans reaktion på opdateringen.

»Opdateringen giver mening set fra brugernes synspunkt, men for os virksomheder er det nødt til at betragte Facebook som et medie man skal betale for at være på. Hvis man vil have samme rækkevidde, så må man annoncere, og dermed er Facebook ikke længere et gratis gode, men en investering. Heldigvis er der rig mulighed for at få brugerdata, så man kan målrette sine aktiviteter i fremtiden,« siger han.

Den gode nyhed for virksomhederne er, at Facebook åbner for flere opslag fra samme afsender i brugernes nyhedsstrøm. Tidligere har der været begrænsninger, således at brugerne ikke så for mange opslag fra samme afsender, men det bliver der lempet på nu. Tanken er, at brugerne gerne vil se opslag fra de virksomheder, de selv har tilvalgt, men ikke fra dem, deres venner følger.

»I virkeligheden betyder den nye algoritme, at virksomhederne skal tænke mere på annocering i Facebook-strategien. Facebook er ikke længere et gratis måltid, og særligt hvis man vil noget seriøst med produktsalg, så kommer man ikke uden om annoncer. Heldigvis er Facebook-annoncer i dag en af de mest effektive annoncetyper, så det er ikke nødvendigvis negativt,« siger Mikael Lemberg.

pix-Maximilian Schrems

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen