Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Nu mangler Googles selvkørende biler en mand bag rattet

pix-Chris Urmson
Chris Urmson, direkør for Googles projekt med selvkørende biler, har sagt sit job op. Han har været Googles ansigt udadtil på området, som han selv har bygget op. Arkivfoto: Elijah Nouvelage, Reuters/Scanpix Foto:

Internetgiganten har mistet manden, der har bygget Googles afdeling for selvkørende biler op. Han forlader Google uden et nyt job på hånden.

En af Googles øverst ansvarlige for det store projekt med selvkørende biler har afleveret kørekortet og sagt op.

Chris Urmson, som har været manden, der byggede hele Googles satsning på det nye område op og er respekteret for sit arbejde, har arbejdet for internetgiganten i syv og et halvt år og har ikke angivet en grund til, at han stopper nu. Hans titel var teknisk direktør, efter at Google i efteråret 2015 ansatte den tidligere topchef for bilproducenten Hyundai, John Krafcik, som administrerende direktør.

Ifølge netstedet Recode har også Jiajun Zhu, som er en af stifterne af Googles selvkørende bilprojekt og ledende softwareingeniør, sagt op for at starte sig eget, ligesom en anden ledende softwareingeniør, Dave Ferguson, har forladt projektet.

Drøftede utilfredshed med Google-topchef

Chris Urmson har ifølge New York Times været ked af den retning, som Googles arbejde med selvkørende biler har taget, nu hvor de selvkørende biler går ind i en ny fase med fokus på teknologien og kampen om at blive den første, der kan levere en bil, som kan køre uden et menneske bag rattet - altså forlade projektfasen. Urmson skal have drøftet sin utilfredshed med Google-medstifter og -topchef Larry Page. Urmson har længe talt for ægte, selvkørende biler, hvor chaufføren kan holde hænderne helt fra rattet, hvorimod bilfabrikanterne - som Google forsøger at få tætte samarbejder i stand med - ønsker en blanding af en selvkørende bil og en bil, hvor mennesket stadig bevarer en vis kontrol med kørslen.

Det ventes, at Googles projekt med selvkørende biler udskilles som selvstændigt selskab senere i år. Googles selvkørende biler har tilbagelagt næsten 2,9 millioner kilometer i de vestamerikanske stater Texas, Californien, Arizona og Washington, men der foreligger ingen konkret tidsplan for, hvornår internetgiganten forventer, at de selvkørende biler vil rulle på gaderne i den almindelige trafik.

De selvkørende biler styres gennem et net af målere, der sættes op langs vejene og konstant sender oplysninger om trafikken til bilerne, så der ikke behøver at være en chauffør ved rattet - om end man skal kunne gribe ind. Lovgivningen er dog endnu ikke indrettet, så selvkørende biler kan få lov at trille på gader og stræder, og teknologien er heller ikke på plads, så uheld kan undgåes.

Ikke noget nyt job på hånden

Det er Chris Urmson, som har været Googles ansigt udadtil. Han skrev fredag i et blogindlæg, at han var »klar til en frisk udfordring«, men at han ikke vidste, hvad han nu skulle lave.

»Hvis jeg kan finde et andet projekt, der kan blive en besættelse og blive til noget mere end det, vil jeg betragte mig selv som dobbelt heldig,« skrev han.

Tidligere i år forlod Anthony Levandowski, som var produktdirektør for de selvkørende biler, Google for at starte sit eget sammen med to tidligere Google-ansatte.

Google samarbejder med flere bilproducenter om at blive kontrolcenteret i nye biler og i første omgang kunne levere den software, som kan styre bilens underholdning og opsamle data om kørslen. Apple, Microsoft m.fl. har samme ønske, og især Apple har den seneste tid ansat mange mennesker, som har stor viden om biler og bilteknologi, og er angiveligt ved at forberede designet af en egentlig Apple-bil.

Apple har også indleveret flere patenter, der har med teknologi til biler at gøre.

Ifølge Wall Street Journal byttede Apple også for nylig chefen for sit hemmelige bilprojekt ud.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen