Berlingske Business
13:23Stort bud sender hollandsk sikkerhedsfirma mod skyerne

Nu må Stofa-kunder også droppe FM-radioen

pix-DAB
Også Stofa-kunder skal nu på bytur og købe en digital DAB-radio, hvis de fortsat ønsker at høre radio, for der kommer snart ikke længere et radiosignal ud af deres kabel-TV-stik. Man kan dog høre mange af kanalerne på TV-skærmen, hvis man er til det. Arkivfoto: Keld Navntoft, Scanpix Foto:

Danmarks næststørste TV-leverandør kapper forbindelsen til FM-radioen, når kabel-TV-nettet opgraderes for at kunne klare presset på stadig bedre internetforbindelser.

Nu skal alle kunder hos TV-leverandøren Stofa også til at indstille sig på, at FM-radioen snart skal slukkes for altid.

Som led i en kommende udbygning og opgradering af Stofas kabel-TV-net til højere hastigheder, bliver der nemlig slukket for FM-radiosignalet, der optager plads, som skal bruges til andre formål, skriver Recordere.dk. Samme øvelse måtte kunder hos det TDC-ejede YouSee igennem i februar, hvorved 300.000 danske hjem skulle finde andre måder at høre radio på. I praksis vil man skulle i byen og købe en digital DAB-radio, der både kan fange de gamle, analoge FM-signaler og de nye digitale radiosignaler.

Brug for mere internetkapacitet

FM-signalet, som hidtil har været sendt ud gennem kabel-TV-nettet, forsvinder, fordi Stofa over de næste to år opgraderer sig net til en ny teknologi, som skal gøre det muligt at levere internetforbindelser med en hastighed på op til en gigabit i sekundet. Det er der netop indgået en syv millioner euro stor aftale med det finske Teleste om.

De første, der vil mærke opgraderingen, er omkring 40.000 medlemmer af Antenneforeningen Aarhus, som fra 2. halvår i år vil være omstillet. De øvrige antenneforeninger og antenneanlæg, som Stofa leverer til, vil i år og i 2018 følge efter.

Ifølge Stofas administrerende direktør, Ole Fruekilde Madsen, sker satsningen for at kunne tilbyde kunderne mere end blot en internetforbindelse. Behovet for stadig bedre, hurtigere og kraftigere internetforbindelser vokser konstant, og det er navnlig den øgede brug af streaming - altså det at se TV og film over internetforbindelsen på f.eks. mobil-, tavle-PC- og PC-skærme -, der suger kapacitet. Teknologigiganten Cisco har for nylig forudset, at 82 procent af hele verdens internetkapacitet i 2020 vil blive brugt til netop streaming.

piratkopiering yo ho ho ho ohoi

Hård konkurrence koster

Den stadig bedre billedkvalitet på både streamet TV og film kræver også en solid netforbindelse. Netflix, som er den mest brugte betalingsstreamingtjeneste i Danmark, anbefaler således selv, at man har 25 megabit i sekundet ledig til hver af de enheder, som man ønsker at se film eller TV i ultra-HD-kvalitet på.

Stofa er Danmarks næststørste TV-leverandør efter YouSee. Stofa blev i oktober 2012 købt af energiselskabet SE/Sydenergi for 1,9 milliarder kroner, men i april nedskrev SE værdien af Stofa med 1,3 milliarder kroner, fordi masser af kunder siger deres TV-abonnementer op.

Stofa leverer internetforbindelser til omkring 100.000 husstande over fibernettet og har i alt omkring 500.000 kunder, hvoraf de 380.000 har TV via kabel- og fibernet.

pix-Fiberkabler

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen