Berlingske Business

Nu kan du stifte virksomhed med privat NemID

20BUSHackere-bryder-ind-i-n.jpg
Det private NemID-kort kan nu også bruges, når selvstændige indberetter på virksomhedens vegne. Arkivfoto: Jonas Vandall Ørtvig

Virksomhedsejere kan fremover bruge deres private NemID til digital indberetning og slipper dermed for at jongere med flere nøglekort og koder. Ifølge erhvervs­ministeren skal det bidrage til, at flere bliver selvstændige.

Livet som selvstændig erhvervsdrivende kan være både besværligt, tidskrævende og uoverskueligt, når de administrative forpligtelser kalder, men nu bliver det lidt lettere at administrere sin forretning i det offentlige.

Fremover kan virksomhedsejere nemlig nøjes med at bruge deres private NemID til digital indberetning og oprettelse af nye virksomheder. Det vil give lettere adgang til offentlig selvbetjening for over en halv million virksomheder, hvilket svarer til næsten 85 procent af alle aktive virksomheder i Danmark.

»Det har været et stort ønske for virksomhederne at gøre den eksisterende digitale løsning smartere. Det er glædeligt, vi nu kan imødekomme det ønske,« siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

»I Danmark  er er du ingen uden et CPR-nummer« - 1

Erhvervsministeren understreger, at det i høj grad handler om at gøre livet lettere for både eksisterende og kommende selvstændige, så virksomhedsejere kan bruge tid og kræfter på andet end at irritere sig over digital indberetning.

»Vi vil gerne have, at flere bliver iværksættere og selvstændige, så vi får skub i nogle virksomheder, der kan vokse sig større. Jo mere enkelt det er, jo mere kan de fokusere på at skabe vækst og udvikling,« siger Brian Mikkelsen.

Nemmere vej til fuldmagter

Ud over adgangen til digital indberetning og digital post med privat NemID bliver det mere overskueligt at udstede fuldmagter til revisorer og rådgivere, som yder administrativ hjælp.

Det nye tiltag falder i god jord hos interesse­organisationen Håndværksrådet. Lars Magnus Christensen er cheføkonom og arbejder blandt andet med Håndværksrådets analyser, lettelse af administrative byrder og generel politik for små og mellemstore virksomheder. Han mener, det nye tiltag vil lette den administrative byrde for organisationens medlemmer.

WIKILEAKS/

»Jeg hører fra vores medlemmer, at det er noget bøvl at sidde med så mange log-in, så det betyder utroligt meget, at man har mulighed for at vælge det ene eller det andet,« siger Lars Magnus Christensen og tilføjer, at det særligt kommer de mindre virksomheder til gode.

»Jeg ser det eksempelvis som en fordel for de små ejerledede virksomheder, hvor privatøkonomien er meget tæt på virksomhedens økonomi,« siger han.

Lars Magnus Christensen repræsenterer Håndværksrådet i Erhvervsstyrelsens virksomhedsforum for enklere regler, der fungerer som uafhængigt rådgivende organ for regeringen. Siden 2012 er næsten 650 forslag kommet på bordet, hvoraf 227 bliver gennemført, mens 107 forslag er under behandling. 231 forslag gennemføres delvis, mens 83 er afvist.

Der er dermed stadig masser at tage fat på for Brian Mikkelsen, mener Lars Magnus Christensen.

»Det er ikke, fordi det redder hele erhvervslivet, men mange bække små kan samlet set gøre noget,« siger han.

Ifølge Brian Mikkelsen er det nye tiltag en del af en større plan om at »forkæle virksomhederne«.

»Det er et led i, at vi som regering vil komme med en hel pallette af forskellige initiativer, der gør det nemmere at drive virksomhed,« siger Brian Mikkelsen.

Også Sophie Løhde bedyrer, at hun som minister for offentlig innovation vil arbejde for at forbedre digitale løsninger for selvstændige erhvervsdrivende i Danmark,

»Det væsentlige er, at vi udnytter en i forvejen etableret og udbredt løsning, som vi ved virker,« siger Sophie Løhde.

worldline

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen