Berlingske Business

Nu kan du også snart se film på dit super-tv

GERMANY-IT-SHOW-ELECTRONICS-FAIR-IFA-SONY
På verdens største messe for forbrugerelektronik, CES, der afvikles i denne uge i Las Vegas, har flere af de store producenter løftet sløret for Bluray-afspillere, som kan vise film i UHD-formatet, der også kaldes 4K og har en opløsning, der er fire gange så høj som almindeligt HD. Foto:

Tusindvis af danskere har allerede købt UHD-tv, der kan vise højt opløseligt tv. Nu er der film på vej til dem

Las Vegas: Så er der omsider godt nyt til de tusindvis af danskere, som har købt et af de nye tv, der kan vise billeder i det nye superformat UHD.

Problemet har hidtil været, at der ikke var noget tilgængeligt indhold. Hverken afspillere eller tv-kanaler har understøttet den høje opløsning.

pix-Netflixboks

På verdens største messe for forbrugerelektronik, CES, der afvikles i denne uge i Las Vegas, har flere af de store producenter løftet sløret for Bluray-afspillere, som kan vise film i UHD-formatet, der også kaldes 4K og har en opløsning, der er fire gange så høj som almindeligt HD.

Store producenter som Samsung, Panasonic og Sony har ifølge flere amerikanske teknologimedier afspillere på vej. Enkelte er allerede tilgængelige på det japanske marked, og de ventes på gaden i USA og Europa i løbet af foråret.

Flere af tv-producenterne har også indgået samarbejdsaftaler med streaming-operatører, som for eksempel Netflix. Hos Philips har man indgået en aftale med Amazon, der herhjemme først og fremmest er kendt som en udvidet netboghandel, men som nu satser stort på streaming af tv-indhold.

Mulighederne for videostreaming øges, ifølge nordisk salgsdirektør Henrik Kyhl, betragteligt i løbet af første halvår med tilføjelsen af Amazon Instant Video-tjenesten til Philips Android TV-platform. Det sker, når de første 2016-modeller af Philips TV lanceres.

- Tjenesten tilbyder Full HD-streaming til alle Philips Android TV med mulighed for 4K/UHD-streaming til udvalgte modeller. I meget nær fremtid kommer der information om, hvilke modeller det drejer sig om, siger Henrik Kyhl.

pix-OLED

Selv om der således er indhold på vej til de nye fladskærme, så har det fortsat lange udsigter med tv-kanaler, der sender i UHD. Hos Boxer, der er den største danske distributør af antennebaseret tv, tror administrerende direktør Ulf Lund ikke, at UHD-fremtiden ligger lige for.

- Hos Boxer tror vi på HD som den nye sendestandard, og derfor fordobler vi i løbet af foråret vores udbud af HD-kanaler fra 8 til 16. Til gengæld tror vi, at UHD i mange år frem vil vedblive med at være et nicheprodukt for feinschmeckere, siger han.

Hos Danmarks største distributør af tv-kanaler, Yousee, ser man heller ikke en snarlig overgang til UHD.

pix-Grammofon

- Vi ser for øjeblikket ikke behovet for 4K/UHD i 2016, siger administrerende direktør René Brøchner, der henviser til, at de første testudsendelser formentlig vil blive lavet i forbindelse med for eksempel OL til sommer.

- Hertil kommer muligheden for at få enkelte lejefilm, Blockbuster-film, i 4K. Så udviklingen med 4K i det udbudte materiale går langsomt. Vi forbereder os dog på at kunne levere 4K, når det bliver muligt og nødvendigt, siger René Brøchner.


The Tipron

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen