Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Nu kan du få nemmere NemID-kode

pix-NemID
Hver fjerde gang, hvor danskerne i dag bruger NemID, sker det nu fra en mobiltelefon eller tavle-PC. Nu bliver det lettere at taste ind på den lille skærm, fordi man vil kunne nøjes med en fircifret kode - men man har stadig brug for sit nøglekort, indtil der kommer en digital afløser. Arkivfoto: Bax Lindhardt, Scanpix Foto:

Fra denne uge kan man nøjes med fire tal i sin NemID-kode, så den bliver lettere at bruge på mobiltelefoner og tavle-PCer - men man skal stadig bruge sit nøglekort.

Fra onsdag i denne uge, 15. juni, bliver det nemmere at bruge sin NemID på mobiltelefoner og tavle-PCer, fordi man selv kan skifte sin nuværende kode ud med en ny PIN-kode på blot fire tal, ligesom man kender det fra kreditkortet, Mobile Pay eller selve mobiltelefonen.

I dag kræves der en kombination af mindst seks tal og bogstaver i koden til NemID, men fremover kan man vælge kun at have fire tal efter eget valg. Man skal dog stadig bruge sit nøglekort med engangskoderne, når man logger på sin netbank, sit teleselskab, sit forsikringsselskab eller på selvbetjeningen hos det offentlige.

NEM-id

»Flere og flere går mobilt, og NemID bliver brugt i alle sammenhænge. Derfor skal vi følge med. Nu gør vi så koden mere brugervenlig - især for store fingre på en mobiltelefon. Vi er i andre sammenhænge vant til en fircifret kode, og den opfattes som brugervenlig. Men vi bevarer samme sikkerhedsniveau som før,« understreger Niels Gotfredsen, som er den ansvarlige direktør for NemID i Nets, der står for NemID i Danmark, til Berlingske.

Nu kun tre forsøg

Hvis man straks vil skifte sin nuværende kode ud til fire tal, kan man gøre det på nemid.nu - hvor man i øvrigt også vil kunne skifte tilbage igen, hvis man fortryder. Ellers vil bankerne i den kommende tid lidt efter lidt tilbyde muligheden, når man er på netbankbesøg.

Nets har spærret for, at man kan vælge oplagte - og for lette - koder som 0000 eller 1111.

»Samtidig for man fremover kun tre forsøg, inden vi spærrer kortet, mod i dag fem, og derudover laver vi sikkerhedstiltag bagved, som jeg ikke vil sige noget om,« siger Niels Gotfredsen.

nemid

NemID bruges oftere og oftere. I 2015 blev NemID brugt 733 millioner gange, 12 procent mere end i 2014. I omkring 75 procent af tilfældene var det hos bankerne, mens omkring 25 procent bruges i det offentlige og hos f.eks. pensions- og teleselskaber. Hver fjerde gang, NemID bruges i dag, sker det fra mobilt udstyr, og tallet stiger.

»Væksten i det offentlige er større end væksten hos bankerne, men hele tanken om at have en fælles login er utroligt stærk,« mener Nets-direktøren.

Måske med fingeraftryk

Den nuværende NemID-kontrakt med Nets' datterselskab, DanID, udløber i november 2017 men kan forlænges med et år, til november 2018. Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet, som har ansvaret for at få Danmark gjort digitalt, er derfor nu i gang med at tænke over en afløser, som både skal kunne bruges til offentlige og private, digitale tjenester og være klar til også nye områder, hvor en NemID kan være nyttig.

NemID kan lige nu både bruges til at dokumentere, hvem man er, når man logger sig ind på f.eks. sin netbank eller en offentlig selvbetjeningstjeneste, og til at underskrive dokumenter og aftaler digitalt.

»Vi tænker hele tiden over, hvordan NemID kan moderniseres og gøres endnu mere brugervenlig og endnu sikrere. Det oplagte, næste skridt er at gøre NemID mere digital, så man får et alternativ til nøglekortet, sådan som man også gør i andre lande. Det ville også gøre »phishing« (når hackere locker adgangs- og kodeord ud af folk via falske e-mails, red.) sværere. NemID er aldrig blevet hacket. Det største sikkerhedsproblem er, at folk snydes til af egen kraft at oplyse deres brugernavn og adgangskode - og så er det jo ligegyldigt, om kodeordet er på fire, seks eller syv tegn,« siger Niels Gotfredsen.

Nem-ID.

Brug af fingeraftryk og andre former for såkaldt biometri er også noget, som Nets drøfter med bankerne og Digitaliseringsstyrelsen.

Seks år med NemID

4,7 millioner danskere har NemID. De 4,6 millioner har valgt at knytte NemID til den offentlige signatur, så man f.eks. kan underskrive dokumenter og aftaler uden at skulle have kuglepen og papir frem.

NemID blev indført 1. juli 2010 - 42 år efter at danskerne fik CPR-nummer og 25 år efter introduktionen af dankortet - og brød sammen på førstedagen som følge af den store interesse. Indtil da, siden 2003, havde danskerne haft digital signatur, som krævede en mindre ingeniøruddannelse at få installeret rigtigt.

nemid

I 2014 blev teknologien bag NemID ændret, så man skrottede den udskældte men indtil da nødvendige Java-software, som irriterede folk ved konstant at skulle opdateres med risiko for samtidig at få installeret skrammelsoftware, som man absolut ikke havde bedt om. Java blev skrottet, fordi det ikke virkede på mobiltelefoner. I stedet gik man over til Javascript-teknologien, som ikke kræver, at man installerer noget, og som derfor virker på tværs af alle systemer og på alt udstyr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen