Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Nu er iPhone en helt almindelig telefon: Se de skrappe konkurrenter

Aaa

Apples iPhone-magi fortoner sig. Nu gælder det den rå kamp om forbrugernes gunst, for producenternes topmobiler ligner mere og mere hinanden.

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet har dommen klar, efter at Apple onsdag præsenterede de nye smartphones, iPhone 7 og iPhone 7 Plus:

»Apple glimtede, men funklede ikke. Som ventet har Apple-præsentationer ikke længere den magi, som kendetegnede tiden for ni år tilbage. Apple er blevet menneskelig og skal nu gøre sig fortjent til forbrugernes gunst. Konkurrencen fra Samsung og blandt andet Huawei er tydelig. Dels vælger Apple-aficionados ikke længere iPhone som en selvfølge, og samtidig sker opgraderingen i langsommere tempo,« siger Per Hansen.

pix-iPhone

De to nye Apple-mobiler lanceres i Danmark 16. september – for første gang samtidig med de største lande. Telefonerne byder kun på de forventede, almindelige forbedringer som bedre kamera og batteri, der skal til for at holde afstanden til konkurrenterne nede. Fjernelsen af hovedtelefonstikket vil formentlig være det, der tales mest om. Over 300.000 har online skrevet under på en protest mod, at Apple tvinger folk til at købe nye hovedtelefoner og skabe »bjerge af elektronikskrot«.

»Apple er blevet et modent selskab, og det mærker forbrugerne og også investorerne. De egentlige vindere i forbindelse med dagens event var Super Mario og Pikachu, Charmander & co. fra Nintendo,« siger Per Hansen med henvisning til, at den 35 år gamle spilfigur Super Mario nu endelig indtager Apple-verdenen, og at verdensplagen Pokémon Go snart kan spilles på Apple Watch-urene.

Nintendos aktie bankede i vejret med 20 procent, så det pressede spilfirma med Wii-spillekonsollen blev 39 milliarder kroner mere værd. Til gengæld rykkede Apple-aktien sig stort set ikke.

»Praktisk, men man taber ikke kæben,« skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal om telefonerne og spørger: »Kan Apples seneste smartphones friste dig med bedre kameraer, vandafvisende chassis og et to år gammelt design?«

APPLE-RESULTS/

iPhone-salget, som udgør 56,8 procent af Apples indtjening, er de seneste to kvartaler gået tilbage. Sydkoreanske Samsung sælger næsten dobbelt så mange telefoner som Apple.

Konkurrenterne buldrer frem, og reelt er forskellene mellem toptelefonerne blevet en smagssag. Nuancerne og de personlige præferencer skiller dem ad, selv om Apple-topchef Tim Cook gentagne gange fortalte om et nyt iPhone-design. »Men det ligner ret meget sig selv og har gjort det i nu tre år,« konstaterer amerikanske CNBC.

Apple har altid været ekstremt hemmelighedsfuld og kontrollerende, når det gælder produkter, men nyhederne slipper nu ud på forhånd gennem underleverandørerne, som producerer dele af udstyret. Derfor er det småt med overraskelserne, når teknologigiganterne står på scenen. Oven i det kludrede Apple selv i det ved på Twitter at afsløre nyskabelserne, inden Tim Cook nåede til dem.

Apple har dog fået et velkomment forspring, efter at Samsung – verdens største mobilproducent – i sidste uge måtte tilbagekalde 2,5 millioner eksemplarer af sin nye toptelefon, Galaxy Note 7, da batteriet var eksploderet i 35 af dem.

Dermed får Samsung ikke fordelen af at være først i butikkerne. Ikke før 1. oktober ventes Galaxy Note 7 at være klar til salg.

pix-Android 7

I Danmark er 47 procent af alle solgte smartphones iPhones fra Apple, 32 procent er fra Samsung, otte procent fra Huawei, fem procent fra LG og tre procent fra Sony, oplyser analysehuset IDC.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen