Berlingske Business

Novos talautist skal føre NNIT på børsen

10BUSjesper-brandgaard.jpg
Novo Nordisks koncernfinansdirektør Jesper Brandgaard er bestyrelsesformand for Novo-selskabet NNIT, som skal på børsen inden for de kommende fire-fem uger. Foto: Erik Refner

Novo Nordisks grundige koncernfinansdirektør, Jesper Brandgaard, er bestyrelsesformand i NNIT, som er på vej mod børsen.

Når Novo Nordisk om fire-fem uger formentlig sender sit IT-selskab NNIT på børsen, er det medicinalgigantens erfarne koncernfinansdirektør, Jesper Brandgaard, der sidder for bordenden i bestyrelsen.

Som ansvarlig for finanserne i en koncern, hvis omsætning hastigt nærmer sig 100 milliarder kroner om året, har han lært vigtigheden af at være nøjeregnende. »Tal-autist« er han blevet kaldt af kolleger, og selv er han udmærket klar over, at hans sans for at spotte uoverensstemmelser i et regnskab er lidt over gennemsnittet.

Gennem de seneste 14 år har han som Novo-koncernens kasse-mester opbygget et ry som en af de mest kompetente finansdirektører herhjemme, og han blev i 2013 kåret som Danmarks bedste chief financial officer (CFO) af Berlingske Business.

Jesper Brandgaard kom indenfor hos Novo Nordisk, da han i 1999 fik job som direktør for corporate finance-afdelingen. Her var han en af de hovedansvarlige for at sikre en gnidningsfri overgang, da Novozymes blev adskilt fra Novo Nordisk i 2000.

Operationen var en succes, og Jesper Brandgaard blev belønnet med en stilling som CFO og en plads i koncerndirektionen lige bag topchef Lars Rebien Sørensen.

Spørger man Jesper Brandgaard selv, mener han, at succesen skal tilskrives, at han er i stand til at se ud over de tørre tal og forstå den forretningsudvikling og forskning, som er grundlaget for Novo Nordisk.

»Jeg ved efterhånden rigtig meget om insulin og diabetes,« har han tidligere sagt til Berlingske Business.

Tidligere har Jesper Brandgaard udtalt, at han om ti år formentlig vil være trådt ud af Novo Nordisks daglige drift for kun at fokusere på professionelt bestyrelsesarbejde. Nu har han i mere end et årti siddet i spidsen for NNIT, og i 2008 overtog han formandsposten for det danske softwarehus SimCorp.

Oprindeligt er Jesper Brandgaard uddannet revisor, men han blev hurtigt klar over, at han ville gå en anden vej og tog en MBA oveni.

I midten af 1990erne havde han stillinger i revisionsselskabet Arthur Andersen og hos Østasiatisk Kompagni i Singapore, inden han fik tilbudt et job hos Novo Nordisk.

Som CFO i Danmarks mest værdifulde virksomhed tiltrækker han sig naturligvis opmærksomhed fra udlandet. Indtil videre har Jesper Brandgaard dog ikke modtaget et tilbud, som har kunnet lokke ham til at forlade Danmark og hjemmet i Ålsgårde i Nordsjælland, hvor han bor med sin kone og sine børn.

Han har tidligere været en habil kapsejler og har været med til at vinde Sjælland Rundt. I dag har han skåret ned på sejladsen for at kunne bruge fritiden på at rejse med familien – gerne på skiferie eller rundt mellem Europas største fodboldstadioner.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen