Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Novo Nordisk dropper tilbud fra læssevis af kapitalfonde

24BUSNNIT-Offentliggoer-pro.jpg
Fra venstre ses NNITs finansdirektør Carsten Krogsgaard Thomsen, Jesper Brandgaard, koncernfinansdirektør i Novo Nordisk og bestyrelsesformand i NNIT samt Per Kogut, adm. direktør i NNIT ved pressemødet på fondsbørsen mandag, hvor der ikke var grund til sure miner. Foto: Uffe Weng

Kapitalfonde og IT-firmaer har kredset om Novo Nordisk for at købe Novos IT-selskab NNIT. Alle er blevet blankt afvist.

Højst usædvanligt har Novo Nordisk slet ikke gidet mødes med intesserede købere til medicinalselskabets IT-selskab NNIT.

Stribevis af kapitalfonde og andre IT-firmaer har ellers forsøgt at få foden indenfor, og flere af dem ville hellere end gerne dele et fremtidigt ejerskab med Novo Nordisk.

CFO NOVO Nordisk, Jesper Brandgaard

Det erfarer Berlingske fra flere centrale kilder med kendskab til overvejelserne i Novo Nordisk og blandt de interessede kapitalfonde.

»Der har været rigtigt mange forbi. Vi taler i hvert fald 10-15 fonde, der har villet købe NNIT og også gerne ville være medejer sammen med Novo Nordisk, hvis det var det, som Novo ønskede. Flere fonde har endda været forbi to gange,« siger en velinformeret kilde, der ikke vil have sit navn frem, men som kender til processen. En anden kilde bekræfter denne udlægning over for Berlingske.

Blandt de interesserede fonde skulle bl.a. være Axcel, Nordic Capital og EQT samt en række andre.

10BUSjesper-brandgaard.jpg

»Novo har ikke gidet mødes med nogen. Alle er blevet blankt afvist. I Novo har man ikke ment, at en kapitalfond kunne tilføre nogen værdi, uden at de så bare ville tage en stor del af kagen. Derfor kan man ligeså godt tage NNIT direkte på børsen. Det har været Novos rationale,« siger kilden til Berlingske Business.

NNIT offentliggjorde børsprospekt mandag morgen efter cirka et års formelle overvejelser om at udskille IT-selskabet for at gøre det mere uafhængigt af Novo Nordisk.

Prisen kunne være blevet højere

Af prospektet fremgår det, at Novo Nordisk går efter en markedsværdi på NNIT på et sted mellem 2,5-3,0 mia. kr. Som tidligere beskrevet i Berlingske er der blandt de institutionelle investorer stor interesse for at investere i NNIT. Selv om prisen måske kunne være blevet højere ved et helt eller delvist salg af virksomheden, har Novo ikke ønsket at tale med mulige købere.

»Prisen er ikke afgørende for Novo Nordisk. Værdien af Novo Nordisk kan sagtens svinge mere en enkelt dag end hele værdien af NNIT. På den måde er det peanuts,« siger kilden.

nnit

Jesper Brandgaard, der er koncernfinansdirektør i Novo Nordisk og bestyrelsesformand for NNIT, bekræfter den eksterne interesse for at købe IT-selskabet.

»Der har været pæn interesse fra både industrielle købere og kapitalfonde. Det har der været det seneste år, og det har der sådan set også været løbende i årenes løb,« siger Jesper Brandgaard.

Han mener, at hans dør har været åben for interessede købere.

»Jeg synes, jeg har talt med mulige købere undervejs i det her forløb. Men på baggrund af de muligheder, vi har undersøgt, tror vi, at en børsnotering passer bedst. Aktiemarkedet er effektivt til at sikre, at virksomheder bliver drevet effektivt, og ledelsen kan have en direkte ejerinteresse i selskabet,« siger Jesper Brandgaard.

Aktiemarkedets disciplin

NNIT ventes noteret 6. marts. I den forbindelse køber Novo Nordisks hovedaktionær, Novo A/S, 25,5 procent af aktierne. Novo Nordisk beholder 25,5 procent, så samlet 51 procent af aktierne bliver i Novo-familien.

pix-NNIT

»Dermed er der sikkerhed for de langsigtede ejerforhold i NNIT, og det er vigtigt for Novo Nordisk,« siger Jesper Brandgaard.Kunne I ikke have delt ejerskabet med en kapitalfond og stadig bevare kontrollen?

»Det er sikkert muligt, men det er vores vurdering, at aktiemarkedet kan disciplinere NNITs drift bedre, ligesom vi tidligere har set med Novozymes og Zymogenetics. Vi har god erfaring med at have vores aktiviteter børsnoteret. Det giver os både muligheder for at bevare kontrollen og samtidig dele ejerskabet med andre,« siger Jesper Brandgaard.

Novo Nordisk pressemøde

Han er stolt af den forestående markedspris på NNIT.

»Jeg er sikker på, at vi ved en børsnotering får udtrykt markedsværdien, og nu har vi indikeret en pris på 2,5-3,0 milliarder kroner. Vi synes selv, at det er interessant, at vi kan skabe sådan en virksomhed set i lyset af at den for 10-12 år siden alene var en intern IT-afdeling,« siger Jesper Brandgaard.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen