Berlingske Business

Nokia skuffer i andet kvartal

Nokia
Nokia-topchef Stephen Elop med den nye Lumia 1020, som har et kamera på hele 41 megapixel. Foto:

Omsætningen er markant lavere end ventet i den finske mobilkoncern, som dykker mere end fem procent efter offentliggørelsen af regnskabet.

Den finske mobilkoncern Nokia solgte mindre end ventet i andet kvartal.

Omsætningen lander på 5,7 milliarder euro - 600 millionerne mindre end markedet havde regnet med og 24 procent lavere end i samme kvartal sidste år.

Nokia er påvirket af et vigende salg af almindelige mobiltelefoner, kombineret med fortsat store problemer med at få salget af smartphones op i gear.

Antallet af solgte mobiltelefoner falder med 20 millioner til 53,7 millioner styk i forhold til sidste år, men også antallet af solgte smartphones falder fra 10,2 millioner til 7,4 i andet kvartal 2013.

Driften giver et underskud på 115 millioner euro.

Aktiemarkedet straffer aktien, som faldt mere end fem procent umiddelbart efter offentliggørelsen på børsen i Helsinki.

Den tidligere så dominerende mobilkoncern tror på, at man kan genvinde tidligere tiders storhed gennem Lumia-serien, der i sidste uge blev udvidet med en 1020-model med et kamera på hele 41 megapixel.

»Vi er meget stolte af de nyskabelser, som vores Lumia-team har lavet. Fra Lumia 520 - vores billigste Windows 8-produkt, som har fået en stærk start på markeder som Kina, Frankrig, Indien, Thailand, Storbritannien, USA og Vietnam - til Lumia 1020, vores stjerne inden for visuelle produkter, som vi afslørede for verden i sidste uge,« skriver Nokia i regnskabet.

I sidste måned kom det frem, at Nokia stopper produktionen af sin tidligere storsællert, Symbian-telefonen, der var den mest udbredte smartphone, før Apples iPhones rystede mobilverdenen.

Første juli forstummede tanker om et opkøb af Nokia, da mobilproducenten købte sin tyske partner Siemens ud af Nokia Siemens Networks (NSN), der er en af verdens største leverandører af teleudstyr.

Tidligere har målet ellers været et salg, men for 12,6 milliarder kroner er Nokia nu eneejer af SNS. som leverer et driftsoverskud på otte millioner euro - en markant forbedring i forhold til samme periode sidste år, hvor bundlinjen var et blodrødt minus på 226 millioner euro.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen