Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

NNIT: 10 mio. solgte aktier vil være en succes

CFO NOVO Nordisk, Jesper Brandgaard
Overskrift
Jesper Brandgaard. ARKIVFOTO Foto:
 

Bestyrelsesformand Jesper Brandgaard forventer en loyal skare af private investorer - nøjagtig lige som hos Novo Nordisk.

Novo Nordisks it-selskab NNIT skal stå på egne ben. 40 pct. af aktierne i selskabet sættes til salg fra 25. februar til og 5. marts, og kommer til at koste mellem 100-120 kr. pr. stk.

Selskabets bestyrelsesformand, Jesper Brandgaard, der er finansdirektør i Novo Nordisk, siger, at børsnoteringen i hans optik er en succes, hvis de ti millioner aktier bliver udsolgt.

pix-NNIT

- Succesen vil være hjemme, hvis vi får solgt aktierne gerne i den øvre ende af intervallet. En fuldtegnet bog i den øvre ende af intervallet - så vil jeg sige, at vi har gjort det godt, siger Jesper Brandgaard til Ritzau Finans, da NNIT's prospekt blev præsenteret på fondsbørsen i København mandag.

Novo Nordisk og Novo A/S kommer til at sidde på 51 pct. af aktierne, da de hver vil have 25,5 pct. efter børsnoteringen ved fuldtegning. Og ellers går man efter en bred kreds af aktionærer, når aktierne udbydes fra på onsdag.

- Typisk ser man, at mellem 10-15 pct. af aktierne går til private aktionærer. Og den er også den størrelsesorden, vi går efter her. Aktien har en udmærket karakteristik til, at den vil være interessant for private investorer. Og det er også det feedback, jeg har fået, siger bestyrelsesformanden.

- Men vi forventer, at den primære ejerandel kommer fra danske og internationale investorer, siger han.

Jesper Brandgaard siger, at man i Novo Nordisk historisk har set, at det at have en god base af private aktionærer giver en vis stabilitet, når der er uro på aktiemarkedet.

nnit

- Vi har oplevet, at vore private investorer er meget loyale overfor vores aktie, siger NNIT's bestyrelsesformand.

NNIT så dagens første spæde lys i 1994, da Novo Nordisk besluttede sig for at få sin egen it-afdeling. Her 20 år efter ligger den samlede omsætning omkring 2,4 mia. kr., hvoraf halvdelen kommer fra andre kunder end Novo Nordisk. Og når NNIT har fået så mange andre kunder, er tiden inde til at gå på børsen, påpeger Jesper Brandgaard..

- Når jeg sidder med vores investorer i Novo Nordisk, så er det svært at forklare, hvorfor Novos aktier er eksponeret mod, om DSB kører til tiden, mod grise der bliver slagtet i Randers, og mod om mælkebønderne kan komme af med mælken, siger han og henviser til nogle af de kunder, der i dag er i NNIT.

- Det er en helt anden type risiko for investorerne, der er ved at drive virksomhed med nogle meget store betydelige kunder. Og den risiko har investorerne i Novo ikke tænkt på, når de går ind i vores aktie, siger Jesper Brandgaard.

Samtidig har NNIT nu en størrelse, der gør, at selskabet kan stå på egne ben.

- Ser vi på Novozymes, er der sket en fantastisk udvikling, fra da vi lod selskabet komme fri og stå på egne ben og til nu. Nu klipper vi navlestrengen, siger selskabets bestyrelsesformand.

10BUSperkogut#2.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen