Berlingske Business
15:34Wall Street åbner med små plusser

Nets børsnoteres i uforudsigeligt marked

Nets
Nets skal på Børsen. Pressemøde med Bo Nilsson (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Foto:

Nets, der ejer Dankortet, er på vej til en at blive børsnoteret. Virksomheden føler sig rustet til en fremtid, der rummer masser af udfordringer.

Nets er på vej til at blive børsnoteret på et tidspunkt, hvor verden omkring selskabet er præget af uforudsigelighed og masser af udfordringer. Men indtil videre ser værdien ud til at være buldret af sted, siden de to store amerikanske fonde Bain og Advent købte virksomheden for godt to år siden.

Investorerne skal frem mod noteringen vurdere, om de vil betale næsten 40 mia. kr. for Nets før gælden i virksomheden. Her skal de blandt andet forholde sig til, om de mange nye teknologiske forandringer er for store til, at de vil kaste deres penge i selskabet, der mest er kendt for at eje Dankortet.

»Der er ingen tvivl om, at der hele tiden kommer nye spillere ind på markedet. Der er måske nogen, som kan lave nogle løsninger, som kan gøre betaling mere effektiv. Men vi har et af de mest effektive systemer til betaling i verden,« siger Bo Nilsson, adm. direktør for Nets.

nets

Nets har blandt andet for nylig indgået et samarbejde med et dansk selskab inden for den såkaldte blockchain-teknologi, der er en ny måde at tænke den såkaldte infrastruktur på inden for den finansielle sektor. Også betalinger over mobiltelefonen er områder, som tegner til at udvikle sig hastigt over de kommende år og ændre Nets’ forretning.

Bo Nilsson siger, at en investering i Nets naturligt er forbundet med en risiko, som andre investeringer også er.

»Der er selvfølgelig risici, som der er i alle virksomheder,« siger Bo Nilsson.

Som eksempler peger han på den løbende drift af blandt andet Dankortet, og på at nye reguleringer kan ændre udsigterne for Nets.

»Man skal holde øje med, om vi kan levere en stabil og sikker drift, man skal kigge på hvilken regulering, som kommer fra både lokale og europæiske myndigheder, og så skal man kigge på de nye teknologi,« siger Bo Nilsson.

NemID - 20160828210416463_org.

Han fremlagde torsdag planerne for børsnoteringen, efter virksomheden havde sendt den såkaldte intention-to-float ud til aktiemarkedet og dermed officielt sat børsnoteringen i gang. Meget tyder på, at det store børsprospekt bliver sendt ud ca. om to uger, og at den endelige børsnotering vil finde sted omkring 29. september.

Bo Nilsson kunne præsentere en virksomhed, som er blevet kraftigt effektiviseret, siden de amerikanske fonde sammen med danske ATP købte selskabet af en lang række danske banker i 2014. Sammen med en stabil vækst er selskabets værdi ifølge Berlingske oplysninger mere end fordoblet, siden amerikanerne købte.

»Jeg er også overrasket over, hvor godt det er gået, men det er vigtigt at sige, at der har været lagt et kæmpearbejde fra min og medarbejdernes side til at få det her til at ske. Der er blevet sat meget i søen, og meget af det er gået godt,« siger Bo Nilsson om forløbet de seneste to år.

Er der så yderligere værdi til de investorer, som overvejer at købe ved børsnoteringen?

»Ja, vi har fortsat meget at gøre. Vi er nået langt på væksten, men på effektiviseringerne har vi fortsat langt at gå,« siger Bo Nilsson.

Henning N. Jensen – seniorpartner i konsulentfirmaet Pluscon, der rådgiver om betalingsløsninger – mener, at Nets er forholdsvis beskyttet på deres kernemarkeder, Danmark og Norge.

»Nets har en infrastruktur, som lidt minder om den, Banedanmark har, og hvor det er lidt lige meget, hvad DSB og Arriva render rundt og laver. Så længe Nets koncentrerer sig om de nordiske markeder med de forskellige lovgivninger, tror jeg, de vil have de markeder for sig selv,« siger Henning N. Jensen.

Nets omsatte i fjor for 6,9 mia. kr. og regner med at kunne vokse med ca. seks pct. om året. Årsagen til den pæne værdi af selskabet er, at Nets formår at skabe et driftsresultat på ca. 35 pct. – et tal som selskabet forvente vil kravle yderligere op i de kommende år.

Børsnoteringer vil involvere en lang række banker. Deutsche Bank, Morgan Stanley og Nordea er de tre hovedbanker. Derudover vil yderigere ni banker få en rolle i notering, mens det britiske konsulenthus Lazard har den overordnede koordinerende rolle i processen. Samlet oplyser Nets, at børsnoteringen vil komme til at koste 475 mio. kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen