Berlingske Business

Netcompany vil på børsen om to uger: Kan blive mere end 8 mia. værd

dfgdg
Foto:

Netcompany bliver børsnoteret 7. juni til en pris på mellem 6,75 mia. kr. til 8,25 mia. kr.

Den fremadstormende IT-virksomhed Netcompany vil – hvis alt går, som det skal – blive børsnoteret på børsen i København torsdag 7. juni. Prisen bliver på mellem 6,75 mia. kr. til 8,25 mia. kr., fremgår det af en pressemeddelelse.

Børsnoteringen vil give et free flow – antallet af aktier i fri handel – på mellem 40 og 46 pct.

Netcompany leverer IT- og softwareløsninger til private og offentlige virksomheder og har de senere år erobret stadig større dele af markedet herhjemme i takt med, at det offentlige har sat en række store kontrakter i udbud i forbindelse med monopolbruddet.

Virksomheden blev stiftet i 1999 af Claus Jørgensen, Carsten Gomard og André Rogaczewski – sidstnævnte er fortsat CEO i virksomheden, der i dag opererer i flere lande, og som har kontorer i både Polen og Norge foruden hovedsædet i Danmark, hvor flere end 1.000 medarbejdere i dag er beskæftiget.

»Netcompany har været gennem en bemærkelsesværdig rejse som begyndte for 18 år siden. Jeg ser frem til  en inspirerende dialog med potentielle investorer i de kommende uger,« skriver André Rogaczewski i meddelelsen.

I 2015 købte den norske kapitalfond FSN Capital majoriteten af aktierne i selskabet – i første omgang med det sigte at hjælpe Netcompany ud over de danske landegrænser, og med den mission veloverstået har en børsnotering stået højt på ønskelisten siden da.

Netcompany udsteder ikke nye aktier og modtager ikke noget provenu i forbindelse med børsnoteringen.

»De eksisterende ejere; herunder ikke mindst kapitalfonden FSN ønsker at reducere i sin ejerandel. Det kan skyldes, at den fond i FSN, som ejer aktier i Netcompany måske skal likvideres over en kortere periode og investerede midler og afkast udbetales til investorerne,« skriver Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet i en kommentar kort efter meddelelsen.

De nye aktier vil få en pris på mellem 135 og 165 kr. stykket.

»På få år er markedsværdien steget fra 2 mia. til nu, måske op imod 8 mia. svarende til en 4 dobling af værdien. Det vil være naturligt, hvis nye investorer spørger sig om, hvordan en så markant værdiforøgelse kan komme på relativ kort tid,« skriver Per Hansen.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen