Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Netcompany hyrer storbanker til børsnotering

Administrerende direktør i Netcompany, André Rogaczewski.
Administrerende direktør i Netcompany, André Rogaczewski. Foto:

Det fremadstormende IT-konsulentfirma Netcompany tager næste skridt mod kurslisterne. Firmaet og kapitalfonden bag, FSN Capital, har nu valgt de banker, der skal stå for børsintroduktionen til foråret, erfarer Berlingske Business.

Mens de slikker sårene efter den strandede kæmpenotering af Nykredit, som de havde fået til opgave at stå for, kan Danske Bank og Morgan Stanley nu glæde sig over en ny fjer i hatten på børsfronten. De to storbanker er netop blevet valgt til at stå for børsintroduktionen af Netcompany. Det erfarer Berlingske Business.

Nykredit, der nu står til at hente kapital fra fem pensionskasser i stedet for i børsmarkedet, stod til at blive den helt store børsintroduktion på det danske børsmarked næste år. Men efter at Nykredit-noteringen efter alt at dømme nu er stendød kan Netcompany blive en af de større børsnoteringer næste år. Derfor er det et lille plaster på såret for både Danske Bank og Nykredit at sikre sig den opgave.

26BUSNetcompany-154434.jpg

 

 

Med opgaven understreger Danske Banks corporate finance-afdeling sin superform på børsopgaverne. Udover Netcompany står Danske Bank for børsnoteringerne i køkkenfirmaet TCM og biotekselskabet Orphazyme, der begge er tæt på at træde ind i kurslisterne. Derudover er Danske Bank hyret til at børsnotere IT-kometen Adform samt landbrugsselskabet Axzon til næste år, som tidligere afsløret i Berlingske Business.

 

 

08BUSGustav-Mellentin-16493.jpg

Alt tyder på, at Netcompany skal noteres i foråret 2018 med udgangspunkt i årsregnskabet for 2017, der vil blive offentliggjort i det nye år. Det har tidligere været fremme, at Netcompany kan blive prissat til en værdi på børsen til omkring fem mia. kr.

Der har længe været spekuleret i, at Netcompany var en børskandidat, og firmaet har også været i gang med tilløbet gennem længere tid. Tidligere i år blev rådgivningsfirmaet FIH Partners hyret til en koordinerende og rådgivende rolle i forbindelse med valg af banker og børsambitionerne i det hele taget.

Netcompany, der som første danske nystartede virksomhed i over 20 år rundede medarbejder nr. 1.000 tidligere på året, har været gennem en positiv udvikling. Selskabet omsatte sidste år for 900 mio. kr. og tjente 157 mio. kr. efter skat.

netcompany

Netcompany har også hyret kommunikationskonsulenten Michael Ulveman, der bl.a. er kendt som tidligere rådgiver for Anders Fogh Rasmussen, da han var generalsekretær for NATO.

Planerne om at børsnotere Netcompany sker, efter at den norske kapitalfond FSN for to år siden købte virksomheden.

Netcompany lå i en længere periode i kapitalfondens Axcels portefølje, men blev i 2011 solgt til ledelsen for et mindre beløb. I dag sidder FSN på 53 pct. af aktierne, mens Danica Pension og de tre direktører André Rogaczewski, Carsten Gomard og Claus Bo Jørgensen sidder på resten.

André Rogaczewski er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen