Berlingske Business

Netcompany-chef: IT-udviklere er den nye tids helte

01BUSNetcompany-152041.jpg
Erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (th.) i samtale med Netcompanys direktør og stifter, André Rogaczewski. Ministeren havde fødselsdag tirsdag og kaldte Netcompanys milepæl for »den bedste gave«. Foto: Linda Kastrup

IT-selskabet Netcompany har netop rundet en milepæl med ansættelsen af medarbejder nummer 1.000. IT-selskaber er de nye helte, siger direktøren.

Med en synlig blanding af betuttelse og ærefrygt træder en ung mand op på en opstillet scene i herskabelige kontorlokaler i Indre København. Skæbnen vil, at den unge mand, Simon Langhoff, med sin nylige ansættelse hos Netcompany markerede en mile­pæl for det fremadstormende IT-selskab og for dansk erhvervsliv i almindelighed.

Simon Langhoff blev således medarbejder nummer 1.000 hos Netcompany – et noget nær mytisk tal i dansk erhvervsliv. Netcompany er den første nye danske virksomhed, der krydser antallet i mere end 20 år.

Billede

Problemstillingen blev for alvor diskuteret i fjor, hvor en rapport fra Erhvervsstyrelsen åbenbarede det kedelige mønster. For nok er vi gode til at skabe virksomheder i Danmark, men vi har svært ved at skabe dem, der kan vokse sig til et nyt Lego, Novo Nordisk eller Vestas – den slags virksomheder, der beskæftiger tusindsvis af danskere og trækker læsset.

Af samme grund var erhvervs- og vækst­minister Brian Mikkelsen (K) troppet op i Netcompanys lokaler tirsdag eftermiddag, hvor milepælen blev fejret.

»Danmark er heldigvis et land, det er nemt at starte egen virksomhed i. Vi er kåret til at være snart sagt verdens bedste land at være iværksætter i. Men det skal også være verdens bedste land at vokse sig stor i. Vores udfordring har været, at de små virksomheder ikke er blevet store,« sagde Brian Mikkelsen i sin skåltale og kaldte det »fantastisk«, at Netcompany nu gør op med det kedelige mønster.

Handel internet nethandel peng

Dagens hovedperson var naturligvis André Rogaczewski. Direktøren, der selv stiftede virksomheden sammen med Claus Jørgensen og Carsten Gomard i 1999, kaldte det for »den største dag« i Netcompanys historie og afslørede, at det faktisk ikke har været ligetil at finde ud af, hvem der egentlig var nummer 1.000.

»Så er der nogen, der smutter, og nogen, der kommer tilbage. Til sidst sagde vi så, at det må være en af de her fem,« siger André Rogaczewski.

Netcompany har nydt godt af det store monopolbrud i de offentliges IT-systemer, hvor de gamle KMD-systemer er blevet sat i udbud. Netcompany er ikke sjældent blevet fremstillet som den nye frække dreng i IT-klassen. Og det mærkat synes ikke at tynge André Rogaczewski.

»Der er et generationskifte i gang i IT-branchen. Ikke bare i forhold til metoder og løsninger, men også i forhold til de folk, der bliver ansat i branchen. Vi har en gennemsnitsalder omkring 30, og hos mange af vores konkurrenter er den 20 år højere,« siger direktøren.

Ifølge ham er der også et behov for et opgør med hele kulturen i IT-branchen.

BM

Direktørens bedste tip

»Jeg siger tit til mine medarbejdere, at når de sidder lørdag aften til middagselskabet og bliver spurgt, hvad de laver, så skal de ikke sige, de er datalog. For det første er der ingen, der gider sidde ved dem, og for det andet er de meget mere. De skal sige, at de er med til at skabe et overskud i statskassen på 50 millioner kroner. Det kan man få 20 læger for,« udbryder André Rogaczewski og griner.

»I USA man for længst har erkendt, at IT-selskaberne er de store helte. Det er jo virksomheder som Microsoft, Facebook og Google, der lige har sat sig op mod Trump,« siger han og henviser, at selskaberne pønser på at sagsøge den nyvalgte præsident for det omdiskuterede indrejseforbud.

pix-Databeskyttelse

Der har været gisnet om en børsnotering af Netcompany, der ejes af den norske kapitalfond FSN. Ifølge André Rogaczewski taler resultaterne for, at det bliver aktuelt inden længe.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen