Berlingske Business

Netbutikker hårdt ramt af PBS-nedbrud

En række af landets største internetbaserede butikker har været hårdt ramt af det omfattende nedbrud hos PBS, der betyder, at det ikke har været muligt at betale online siden i går aftes.

(Opdateret kl. 10.10) En række danske butikker henter en stor del af deres fortjeneste via salg på nettet.

Derfor rammer et nedbrud, som det PBS netop nu er udsat for, utrolig hårdt.

Hos Star Tour har man først opdaget problemet her til morgen, efter det strømmede ind med henvendelser fra kunder, der ikke kunne forstå, hvorfor de ikke kunne bestille en ferie via rejseselskabets hjemmeside.

”Vores support har været lukket fra kl. 19. I går til i dag klokken ni. Derfor har vi først opdate problemet nu, og jeg mener det er kritisabelt, at PBS ikke har informeret os. Vi må tage fat i kunderne og løbende informere dem, så godt vi kan. Men det er klart, at vi er meget ramt at det her,” siger salgsdirektør i Star Tour Stig Elling.

Han henviser til at rejsebureauet sælger cirka halvdelen af sine rejser på nettet, hvilket svarer til, at der i øjeblikket i snit sælges mellem 250 og 300 ferier over internettet i øjeblikket, da danskerne er godt i gang med at planlægge både sommer- og vinterferie.

Bruger alternative metoder

Direktør Torben Mouritsen fra Wupti.com, der primært sælger elektronik over nettet, siger, at selskabet ligeledes er hårdt ramt af det omfattende PBS-nedbrud.

Men han understreger, at købelystne kunder som oftest vender tilbage på et senere tidspunkt, hvis de ikke kan betale for deres varer her og nu.

”Selvfølgelig er det her noget værre hø. Men der er alternativer som bankoverførsler, men det er da irriterende for både os og kuderne. Der går uden tvivl noget tabt på det her, men vi har en forventning om, at kunderne vender tilbage på et senere tidspunkt og gennemfører deres køb, siger han.

Telmore hårdt ramt

Også teleselskabet Telmore er uhyre afhængige af internebetalinger, da selskabet ikke har nogle fysisk butikker.

»Vi har skuffet kunder siden kl. 21.42 i nat, og der er en masse mennesker, som ikke kunne betale. Men det værste er, at nye kunder ikke kan tilmelde sig. Det er måske kunder, der nethandler for første gang. De får en dårlig oplevelse og bliver måske skræmt væk,« siger administrerende direktør Allan Christiansen fra det TDC-ejede mobilselskab Telmore.

Han vil ikke sætte kroner og øre på tabet.

»Vi vil ikke male fanden på væggen, fordi PBS har været nede i et halv døgn. Vi mangler måske 100 til 150 tilmeldinger for tiden. Men nedbruddet er en huskekage på, hvor sårbare vi er overfor de bagvedliggende betalingssystemer,« siger Allan Christiansen og fortsætter:

»I forvejen betaler vi mange penge for betalinger på nettet, og så skal det også være i orden.«

Allan Christiansen tilføjer, at Telmore nøje vil følge udviklingen.

»Et nedbrud som dette kræver en forklaring på, hvad PBS gør for at sikre, at det ikke gentager sig.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen