Berlingske Business

Mystisk milliardær dominerer internettet i Kina og giver Facebook baghjul

01BUSMa-Huateng-104059.jpg
Foto: Aleksandar Plavevski/EPA

Ma Huateng er god for 45 mia. dollar, og hans kinesiske interselskab, Tencent, har overhalet Facebook i værdi.

Det lunede nok dejligt hos denne herre, da kinesiske Tencent før årsskiftet bankede Facebook ned som verdens »kun« sjettemest værdifulde selskab.

46-årige Ma Huateng – med øgenavnet Pony Ma – var nemlig for tre år siden næsten i mål med købet af beskedtjenesten WhatsApp, da han skulle opereres i ryggen og derfor måtte vente med at skrive under. Det kom Facebook-chefen, Mark Zuckerberg, for øre, og han tilbød i panik 19 milliarder dollar for WhatsApp – Facebooks absolut største opkøb.

Købet af WhatsApp kunne ellers have gjort Ma Huatengs selskab, Tencent Holdings, globalt. I stedet måtte han som formand og topchef for en af Kinas internetgiganter slikke sårene - og tre år senere give Zuckerberg igen.

I dag ejer Tencent stort set alt, der rører sig på internettet i Kina: Tusindvis af apps, spil, tjenester og vigtigst af alt: det sociale medie WeChat med omtrent en milliard brugere.

Årsregnskab fra Carlsberg onsdag Carlsberg overrasker positivt

Den pressesky Ma Huateng er ifølge magasinet Forbes personligt god for 45,4 mia. dollar og dermed Kinas næstrigeste mand og verdens 31.-rigeste. Han har arbejdet sig op fra meget lidt. Mens han var barn, flyttede familien tre gange, mens faderen søgte job.

Ma Huateng læste fra 1993 datamatik og kastede sig som mange andre over det gryende internet ved i november 1998 sammen med sin medstuderende på Shenzhen Universitetet, Zhang Zhidong, at stifte straksbesked­tjenesten, der fik navnet Tencent - en sammentrækning af mandarinkinesisk »teng« og »xun« (galoperende besked). Deraf tilnavnet »Pony«.

Faktisk mødte Ma Huateng sin kone gennem beskedtjenesten, skriver Bloomberg. De skrev sammen i tre måneder, før de endelig mødtes. Senere blev de gift og har nu et barn.

Ma Huateng holder lav profil og optræder sjældent i medierne. Hans motto er »Ideer er ikke vigtige for Kina – det er udførelsen«. Hans firma har hovedsæde i Kinas IT-by nummer et, Shenzhen, hvor han gik på universitetet og fik en bachelorgrad i humaniora og naturvidenskabelige fag.

Både i 2007 og i 2014 udråbte det amerikanske magasin Time ham til en af verdens mest indflydelsesrige personer.

09BUSPix2-Steve-Wang-095148.jpg

Som andre af Kinas store erhvervsfolk har Ma Huateng tætte bånd til det regerende kommunistparti og var delegeret på den 12. nationalkongres i 2013. En nyttig position i et land, der er kendt for at slå ned på virksomheder, som kommer på kant med styret i Beijing.

Som mange andre techmilliardærer har Ma Huateng dedikeret en bid af sin milliard­formue til en velgørende fond, som han selv står for.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen