Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Mofibo-millionær efter salg: Vi kæmpede om de samme markeder

pix-Morten Strunge
Det er kun få måneder siden, at Morten Strunge (til venstre) stiftede det nye teleselskab Plenti sammen med Fullrate-medstifter Peter Mægbæk (til højre). De seneste par uger er det dog Storytel i Sverige, som Morten Strunge har haft i røret inden dagens salg. Arkivfoto: Asger Ladefoged Foto:

Med salget af e-bogssuccesen Mofibo til svenske Storytel træder IT-iværksætter Morten Strunge ind i Storytels ledelse og skal rykke ind i nye lande.

»Jeg får lov til at trykke speederen i bund.«

Morten Strunge, stifter af teleselskabet Onfone og senest Plenti, solgte fredag sin succesrige e-bogstjeneste Mofibo til svenske Storytel og træder nu ind i ledelsen af den børsnoterede svenske lydbogstjeneste, hvor han skal stå for den internationale satsning.

Morten Strunge

»Det giver sindssygt god mening at gå sammen i stedet for at kæmpe mod hinanden. Vi kæmper meget om de eksisterende markeder og kunne godt se, at vi også på mange af de nye markeder, som vi har i kikkerten, trådte hinanden over tæerne. Derfor har vi meget konkret de sidste par uger arbejdet i døgndrift og har gennemført handelen i dag,« siger Morten Strunge til Berlingske.

40.000 betalende kunder i Danmark

Mofibo har omkring 40.000 betalende kunder i Danmark. De betaler 99 kroner om måneden for ubegrænset adgang til alle e-bogshylder, hvor de kan læse så meget, som de orker. Oveni har Mofibo aftaler med teleselskaberne Plenti, Telmore, TDC og »3« i Sverige, som har e-bøgerne med i flere af abonnementerne.

»Jeg synes, at vi har gjort det sindssygt godt i Danmark. Vi er den største spiller, og de seneste seks-ni måneder har vi toptunet forretningen, som er vokset rigtigt flot. Vi var lige på grænsen til at skulle brage igennem i udlandet. Nu bliver det så i en Storytel-skal i stedet for en Mofibo-skal. Jeg bliver en del af ledelsen i Storytel med ansvar for Danmark og Holland og for at kikke på en række nye markeder,« forklarer Morten Strunge, som ser frem til at kunne udvikle sig selv og sin viden om internationalisering af en forretning.

pix-Rubberduck

Mofibo og Storytel fortsætter som selvstændige produkter, så overtagelsen får ingen betydning lige nu for kunderne - om end Mofibo lukker sin hollandske tjeneste, som endnu ikke havde arbejdet sig stor, og tilbyder kunderne at overgå til Storytel i stedet. Alle brugere vil dog med vished senere få tilbudt de dele af det samlede Storytels udbud, som de ikke allerede abonnerer på.

»Det bliver en supergod forretning«

»Udgangspunktet for Storytel er vækst. Alt, der tjenes, skal reinvesteres i vækst. Storytel er stadig en lille virksomhed, der drives med en masse energi og stort engagement af stifterne selv. Det er noget mere i øjenhøjde, og jeg får meget store ansvarsområder, for meget af værdien fremadrettet ligger i de nye markeder, som jeg får ansvaret for. Jeg tror, at det bliver en supergod forretning i forhold til min post,« siger Morten Strunge.

Mofibo er solgt for omkring 100 millioner danske kroner, og Morten Strunge overtager som del af det beløb »en god sjat aktier«. I alt modtog han for 16 millioner kroner aktier, men med en stor stigning i aktiekursen efter offentliggørelsen af købet fredag er det beløb allerede vokset til 20 millioner kroner.

pix-Plenti

IT-iværksætteren regner med at få en del rejseaktivitet fremover.

»Jeg skal forhåbentlig bruge en masse tid på de nye markeder - og håber i hvert tilfælde at bruge meget mere tid i Holland end i Stockholm,« siger han med henvisning til placeringen af Storytels hovedsæde.

Morten-Strunge_Business

Morten Strunge solgte Onfone til TDC i 2011 for 300 millioner kroner. Han fortsatte derefter en tid i TDC, som han forlod ved udgangen af 2013 uden at lægge skjul på, at det var svært som iværksætter at finde sig helt godt tilpas i en mastodont som TDC.

Mofibo har lidt over 30 ansatte, hvoraf de 70 procent med Morten Strunges ord er IT- og datafolk som tegn på, at det er forståelsen for folks brugervaner, som er afgørende for at kunne levere en populær tjeneste.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen