Berlingske Business
17:42

Moderne vikinger får fuld skrue på internetforbindelsen

pix-Lejre
Boligforeningen i Lejre er først med det nye og hurtige men må til gengæld leve med, at ikke alt endnu er helt færdigt. F.eks. har det nye modem (det hvide på billedet) endnu ikke trådløst net, og derfor skal man også have det sorte (til højre) for at kunne komme på derhjemme uden kabler. Forbindelsen ind i huset er på en gigabit i sekundet, ud ad huset på halvdelen. Foto: Thomas Breinstrup

Som det første sted i Danmark kan beboere i Lejre få en internetforbindelse, som ikke kender til trafikpropper, hvor data suser af sted med en gigabit i sekundet.

Det går stærkt, afsindigt stærkt, når hastigheden på ens internetforbindelse pludselig har sømmet i bund. En hel DVD-film vil kunne hentes på 38 sekunder, og Windows 10 kan downloades på samme tid.

En gigabit data i sekundet vil speedometeret vise hos  900 husstande i Lejre Kabelnet, der som de første herhjemme nu har en internetforbindelse, som med vished ikke vil lade sig mærke med, at selv nok så mange sidder og ser TV eller film på flere PCer, mobiltelefoner og tavle-PCer samtidig via den samme forbindelse.

Det TDC-ejede YouSee, som er Danmarks største kabel-TV-selskab, åbnede onsdag eftermiddag for sluserne i Lejre, syd for Roskilde, hvor de første eksisterende YouSee-kunder nu kommer »på«. Andre må lige nu vente. Inden udgangen af 2017 er det TDCs mål, at hver anden husstand i Danmark vil kunne købe en internetforbindelse på en gigabit i sekundet ind i huset og en halv gigabit ud ad huset. Den skal, håber TDC-koncernen, blive en rigtig underholdningskanal, som YouSee selvsagt gerne vil levere de fleste af de vigtigste varer på.

pix-Kablerne

Udvalgsformand: Vi har seriøse huller

De hurtige forbindelser har været afprøvet i praksis de seneste to uger. Det er TDCs kinesiske leverandør, Huawei, som sørger for, at der er fuldt hul igennem på YouSees net.

Grethe Saabye, som er formand for Lejre Kommunes erhvervs- og turismeudvalg, glæder sig til de nye muligheder.

»Vi har eksempler på virksomheder, som er fraflyttet kommunen på grund af de dårlige bredbåndsforbindelser. Vi har seriøse huller, og hvis man vil have udvikling i landdistrikterne, er dette det første, som man burde tage fat på,« siger hun og understreger, at med 70 procent pendlere i kommunen er gode forbindelser også afgørende for, at folk kan arbejde hjemmefra - og blive boende i kommunen.

pix-Kabler

Milliardinvestering

YouSee vil fra 1. juli få samtlige TDCs privatkunder under sig og dermed ikke længere være primært kabel-TV-udbyder. Det sker som led i en ny treårsplan, der blev præsenteret i januar, som skal være med til at holde på kunderne og samtidig spare penge.

TDC har i 2016 sat 3,5 milliarder kroner af til at udbygge og opgradere sine faste og mobile net, heriblandt sikre, at hele det TDC-ejede kabel-TV-selskab YouSees net til 1,1 millioner husstande vil kunne levere internethastigheder på en gigabit i sekundet.

TDCs netværksansvarlige, koncerndirektør Peter Schleidt, sagde i februar til Berlingske, at TDC fra 2018 forventer at kunne pumpe tophastigheden i YouSees net, der rækker ud til godt halvdelen af de danske husstande, op til 10 gigabit i begge retninger, altså både ind i og ud ad huset. Dermed vil der også være plads til de nye TV-kanaler i ultra-HD-billedkvalitet (fire gange dagens fuld HD-kvalitet), ligesom nye teknologier som »virtual reality« (VR), hvor man med særlige briller på kan bevæge sig rundt i et kunstigt skabt univers, også vil kræve en ordentlig forbindelse.

pix-Gravearbejde

Første sted i Europa

De flestes internetforbindelse er meget hurtigere ind i huset, fordi man typisk henter mere fra nettet - herunder de mange hjemmesider, som man besøger -, end man sender. Men i takt med at flere og flere lægger billeder og film på nettet, vokser behovet for bedre hastigheder også ud ad huset. Elselskaberne har taget konkurrencen op med især TDC ved at etablere net af nedgravede fiberkabler, som med lysets hastighed sender data rundt. Fibernettene, som både kan transportere tale, data og TV, har såkaldt symmetriske hastigheder, altså netop samme fart ind i og ud ad huset, som standard.

Det vil TDC først kunne levere om små tre år.

Teknisk direktør i TDC og YouSee, Carsten Bryder, kalder de nye gigabitforbindelser for »en digital, tisporet motorvej i Danmark« og understreger, at det er det første sted i Europa, at den nye teknologi tages i brug.

Han forventer, at 15 procent af alle YouSee-kunders forbindelser vil være opgraderet til at kunne modtage en gigabit i sekundet med udgangen af 2016.

pix-Nethastighed

Feltforsøg med udfordringer

Der kræver en ny boks at kunne håndtere de høje hastigheder.

Felttesten i Lejre, hvor alle nu har fået skiftet til nyt udstyr og har ekstra TDC-forstærkning på til at løse problemer, som opstår, kører i hele maj. Den har voldt visse problemer, blandt andet fordi FM-båndet til radio er forsvundet for at skabe mere plads i kabelnettet. En ny boks, som kan genskabe FM-kanalerne, vil først være klar i august-september.

Så snart felttesten i Lejre er slut, fortsætter YouSee i Vanløse, hvor 10.000 husstande i en anden boligforening skal opgraderes på otte dage.

Til september begynder den egentlige opgradering om ombygning af YouSees kabel-TV-net. Da skal i alt 72.000 forstærkere skiftes ud og et utal af mindre udstyr - heriblandt ny indmad i de TV-stik, som sidder i folks huse - samt 3.000 kabler. TDC forventer at have 200 mand i gang.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen