Berlingske Business

Mobilsucces volder Samsung problemer

pix-Galaxy Note 7-præsentation
Der var stort fremmøde til pressepræsentationen af Samsungs nye toptelefon, Galaxy Note 7, i New York 2. august. Nu er bestillingerne ved at blive et problem for Samsung, som ikke kan levere i samme tempo. Arkivfoto: Drew Angerer, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Toptelefonen Galaxy Note 7 er bestilt i så stort tal, at det kniber for mobilgiganten at levere tilstrækkeligt med telefoner. Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels er med til at reklamere for telefonen med digital pen.

Salget af Samsungs nye toptelefon, Galaxy Note 7, har overgået alle forventninger, hvilket nu begynder at skabe problemer for Samsung med at levere varen. Samtidig er en dansk toparkitekt nu blevet en del af reklamekampagnen for den tilsyneladende meget populære telefon.

»Forhåndsbestillingerne på Galaxy Note 7 har langt overgået vores forventninger, og derfor er datoen for, hvornår den kan købes på visse markeder, blevet justeret,« siger en talsmand for Samsung til nyhedsbureauet Reuters.

Selv om Samsung, der er verdens største mobilproducent, har grund til at juble over den store interesse for Galaxy Note 7, som kommer med en digital pen, kan det også volde problemer. For hvis ikke Samsung kan levere telefonerne i det tempo, som folk køber dem, risikerer giganten at miste salg. Og Samsungs konkurrenter gør klar til at lancere nye toptelefoner, når Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, holdes i Berlin i begyndelsen af september. Den største konkurrent, Apple, ventes 7. september at præsentere sin nye iPhone 7, som dog på forhånd ikke ventes at rumme de store nyheder.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Bjarke Ingels
Den danske toparkitekt Bjarke Ingels bruger sin Galaxy Note 7 til at tegne på i reklamen for Samsungs nye toptelefon. Foto: YouTube

Lanceres i Danmark 2. september

Samsung forsøger derfor at presse produktionen op på de hemmelige steder, hvor den produceres, og håber derfor at kunne klare efterspørgselen »så snart som muligt«.

Galaxy Note 7, der går efter forretningsfolk og professionelle brugere, kan købes i Danmark fra 2. september til en pris på 6.699 kroner. Den kom i handelen i blandt andet USA og hjemlandet Sydkorea 19. august.

Samsung har haft optur, siden Galaxy S7 og søstermodellen Galaxy S7 Edge blev præsenteret i februar. Disse telefoner roses af anmelderne som de bedste smartphones, der overhovedet kan købes på markedet. Samsung havde indtil da oplevet tilbagegang i mobilsalget flere kvartaler i træk.

Analysefirmaet Nomura anslår, at Samsung kan sælge op mod 15 millioner Galaxy Note 7-telefoner mod de ni millioner af den tidligere Note-model, som blev solgt i 2015.

Også da Galaxy S6 kom på markedet, havde Samsung store problemer med at levere det store antal telefoner. Det kostede dengang salg, fordi Samsung ikke formåede at løse problemerne. Apple har også tidligere haft problemer med at kunne levere varen, men Apples mobilsalg er gået tilbage i nu to kvartaler i træk.

Bjarke Ingels med i reklamefilm

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels, stifter af Bjarke Ingels Group, er nu også med til at fremme interessen for Galaxy Note 7. Sammen med medstifter af Indiegogo, Slava Rubin, er han med i en reklamefilm for Samsung-telefonen, hvor han sidder i en bil og tegner på skærmen, mens man ser flere af hans store projekter.

Samsung selv lancerer fremstøddet på denne måde:

»Arkitekt Bjarke Ingels bringer stor tænkning ind i sine bygninger. Han har fundet en enhed, der tænker lige så stort, som han gør.«

Stor prisforskel i Danmark

Prissammenligningstjenesten Samlino.dk har samlet oplysninger sammen om mulighederne for at købe Galaxy Note 7 i Danmark. Med abonnement og afbetaling af selve telefonen over 24 måneder svinger priserne mellem 6.730 og 8.250 kroner efter de første seks måneder.

Samlinos direktør, Kristian Pitzner, opfordrer til, at man ser på sit behov for telefoni og ekstratjenester, før man vælger, og han understreger, at selv om afbetalingen på telefonen sker over to år, kan man allerede efter seks måneder skifte abonnement eller teleselskab. Det Telia-ejede Call Me har slet ingen binden, så her kan man skifte abonnement, så snart behovet ændrer sig.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen