Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Mobilselskaber intensiverer kampen om erhvervskunder

Erhvervskunderne bliver stadig mere attraktive for mobilselskaberne. Mobiltelefonen får ikke lov til at ligge ubenyttet hen

i en skuffe eller bilens handskerum, men benyttes flittigt til at kommunikere med kolleger, kunder og leverandører.


Dertil

er der knyttet store forventninger til, at erhvervskunderne bliver fremtidens storbrugere af avancerede datatjenester, som forvandler mobiltelefonen

til en højt skattet mobil adgang til informationer og arbejdsredskaber, som ellers kun er tilgængelige, hvis man er fysisk tilstede

på kontoret. Det er tjenester som for eksempel gør det muligt at læse og sende e-mail på mobiltelefonen samt

giver adgang til kalenderen, kundedatabasen og produktinformationer.



VAS

Denne type tjenester kaldes VAS (Value Added Services).


Mens

mængden af taletrafik er stagnerende, vil operatørerne øge deres indtjening på VAS fra 10 pct. i år

til 30 -40 pct. inden for få år, vurderer Strand Consult. Mobilselskaberne store investeringer i ny teknologi som eksempelvis

UMTS er også en motivation til at animere kunderne til at bruge telefonen til mere end samtale.


Udviklingen kan sammenlignes

med den, som er kendt for pc''er, hvor det i høj grad er programmerne, som sælges til brugerne og anden brug, som genererer

indtjening.


Disse interessante fremtidsudsigter for erhvervskunderne har ændret mobilselskabernes fokus. De har i stigende

grad rettet søgelyset mod de attraktive erhvervskunder og trappet ned på den indbyrdes kamp om de nye private mobilkunder,

som traditionelt har et lavt forbrug af mobiltelefoni.


- Der er så få nye kunder i markedet, hvoraf mange er kedelige,

fordi de ikke bruger mobiltelefonen særligt meget. Derfor er mobilselskaberne i stigende grad begyndt at gå efter hinandens

bedste kunder, siger teleanalytiker John Strand, Strand Consult.


Han mener, at de rigtigt gode kunder findes i erhvervslivet,

som kan forvente en øget opmærksomhed fra mobilselskaberne i form af attraktive abonnementsvilkår, bedre service

og nye avancerede datatjenester.


Den tendens bekræfter Mette S. Ahurlo, teleanalytiker hos IDC:


- Mobilselskaberne

gør helt klart mere for at holde på erhvervskunderne, og jeg forventer, at de inden for kort tid vil komme med nye integrerede kontorløsninger,

som kendes fra udlandet.


- Det er blandt andet løsninger, hvor fastnet og trådløs telefoni bindes bedre

sammen, siger hun.



Nyt marked

Indtil medio 2000 havde mobilselskaberne meget lidt fokus på indtjeningen pr. kunde.

Tidens mantra var en stor kundebase, og det opnåede man hurtigst med store tilskud til nye kunders mobiltelefoner. Den udvikling var

ikke mindst styret af aktiemarkedets kraftige fokusering på kundebasens størrelse, når teleselskaberne skulle værdisættes.


Men

en intensiv konkurrence på taletrafik - ikke mindst fra nye lavprisselskaber - og et mættet marked har fået aktiemarkedet

og selskaberne til at ændre fokus.


TDC Mobil, Sonofon og Orange har afskaffet tilskuddene til nye mobiltelefoner - kun

Telia har fortsat den strategi.



Mindre nysalg

Bortfaldet af tilskuddet har effekt, men vil kun på kort sigt flytte markedsandele,

mener det største danske teleselskab, TDC.


- Den såkaldte churn (udskiftning af kunder, red.) er gået ned,

og kunderne skifter ikke selskab så ofte som tidligere. Det er ikke så slemt, at salget af nye mobiltelefoner er faldende,

fordi markedet er tæt på at være mættet. Det vigtigste er, at kunderne i stigende grad bruger deres mobiltelefoner,

siger adm. direktør Jørgen Weber, TDC Mobil.


Orange er enig:


- Vi får færre nye kunder, efter

vi har afskaffet de store tilskud. Men det bekymrer mig ikke, for vi vil hellere bruge kræfterne på at holde på de

gode kunder. Vores erfaring er, at desto højere tilskud, vi har ydet til en ny kunde, desto større er sandsynligheden

for, at de forsvinder hurtigt igen. Og de kunder, som går efter de billigste telefoner, er typisk også dem, som bruger

mobiltelefonerne mindst, siger Monique Moulle-Zetterstrøm, adm. direktør for Orange i Danmark.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen