Berlingske Business
17:42

Mobilsalget har toppet med to milliarder telefoner

pix-iPhone-salg
Der vil blive solgt færre mobiltelefoner i år end sidste år, og der er udsigt til prisstigninger på enkeltdelene i telefonerne, der derfor risikerer at blive dyrere. Arkivfoto: Thomas Peter, Reuters/Scanpix Foto:

Nu går det nedad med mobilsalget, samtidig med at der er udsigt til stigende priser, fordi producenterne ikke kan skaffe de dele, som skal i telefonerne.

Mobilsalget har nået toppen og er nu på vej nedad.

I år vil der på verdensplan blive solgt 1,3 procent færre mobiltelefoner end i 2015, og dermed er mobilsalget toppet med to milliarder telefoner langet over disken på et år. Det viser friske tal fra analysefirmaet CSS Insight. Det harmonerer med, hvad revisions- og konsulentfirmaet Deloitte tidligere har beregnet.

De mere avancerede mobiltelefoner, smartphones, fortsætter med at trække mobilsalget. Næsten tre fjerdedele af samtlige solgte telefoner vil i år være smartphones, og det går kun én vej: fremad. I 2020 vil smartphones udgøre 90 procent af mobilsalget.

De store vil vinde mere

Faktisk vil smartphonesalget også vokse i år, nemlig med 4,1 procent i forhold til 2015. Det er de almindelige mobiltelefoner - dem, der »bare« kan ringe og sende SMSer -, der går tilbage, blandt andet fordi de dimser og dingenoter, som sidder indeni, stiger i pris.

Konkurrencen på mobilmarkedet vokser fortsat, og de store producenter kæmper om at holde fast i deres markedsandele, mens nye og mindre spillere gnaver sig ind. Især har billigere, kinesiskproducerede smartphones fået godt fat, både i hjemlandet Kina og i resten af verden, hvor Huawei - der herhjemme står for TDCs mobilnet - er blevet et kendt mærke med telefoner, der kan det samme som konkurrenternes men koster en del mindre.

Derfor venter analytiker Marina Koytcheva fra CSS Insight, at »selskaber uden de fordele, som Samsung, Apple eller Huawei har med at kunne skalere deres produktion, vil opleve, at det bliver meget sværere at tjene penge«.

Mangel på komponenter giver stigende priser

Der er nemlig begyndende mangel på glas og komponenter til skærme, kameramoduler og hukommelseschips, og det påvirker priserne, der stiger her i andet halvår af 2016. Det er første gang i flere år, at priserne på komponenter stiger. Flere områder i Asien har været ramt af jordskælv, som har påvirket produktionen, senest i Taiwan, og derfor bliver det sværere for mobilproducenterne at få fat i de dele, som de skal bruge.

»Det er en strålende mulighed for de store spillere som Huawei og Samsung til at udnytte deres skala, lægge prispres på markedet og styrke deres førende positioner,« siger Marina Koytcheva.

I Danmark blev der ifølge analysehuset IDC, der følger teknologimarkederne tæt, i januar-juni i år solgt 1,2 millioner smartphones mod 53.000 almindelige mobiltelefoner. Det er omkring 80.000 færre smartphones end for et år siden. Den gennemsnitlige pris er på et år faldet med omkring 300 kroner til 3.736 kroner i 1. halvår for en smartphone.

47 procent af alle solgte smartphones i Danmark er fra Apple, 32 procent fra Samsung, otte procent fra Huawei, fem procent fra LG Electronics og tre procent fra Sony. Sammenlagt er 52 procent dermed med Googles mobilstyresystem Android og 47 procent med Apples iOS, mens blot en enkelt procent kører Windows.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen