Berlingske Business

Mobilgigant skifter toppen ud for at slippe for karantæne

pix-ZTE
Kinas næststørste mobilproducent, ZTE, er kommet i klemme efter ulovlig handel med bl.a. Iran. Syv års amerikansk forbud skal ophæves ved en stor udskiftning i ledelsen. Arkivfoto: Carlo Allegri, Reuters/Scanpix Foto:

USA tvinger Kinas næststørste mobilproducent med 80.000 ansatte til at udskifte ledelsen.

Den kinesiske mobilgigant ZTE har foretaget en omfattende udskiftning af sin ledelse i et forsøg på at få hævet det syvårsforbud, som USA indførte oven på afsløringen af ulovlig handel med elektronik.

Udskiftningen i Kinas næststørste mobilproducent efter Huawei betyder, at bestyrelsen skiftes ud. Den 54-årige Yin Yimin, som er veteran i den 80.000 mand store koncern og selv i 2005-2010 var topchef for selskabet, forlod fredag sin bestyrelsesformandspost, som han overtog i marts 2017. Den overtages af Li Zixue, som var det regerende kommunistpartis sekretær i China Aerospace Science and Technology Corporation, som er den største statsejede aktionær i ZTEs moderselskab, Zhongzingxin. I alt træder otte nye bestyrelsesmedlemmer ind.

Mistede 19 mia. kr. i værdi på et døgn

ZTE har kæmpet for livet, siden de amerikanske myndigheder i april idømte giganten syv års karantæne og dermed udstedet forbud mod, at virksomheder i USA må handle med ZTE. Det betød, at ZTE kort efter indstillede sine aktiviteter, mens der bag linierne blev knoklet på at finde en løsning, så karantænen kunne ophæves.

I 2017 erklærede ZTE sig ved en amerikansk domstol efter fem års undersøgelser skyldig i at have omgået den amerikanske embargo ved at købe amerikanske løsdele og bruge dem i ZTE-udstyr, som derefter ulovligt blev sendt til Iran. ZTE, som er stiftet i 1985 og børsnoteret i Hongkong og Kinas svar på Silicon Valley, Shenzhen, betalte da 890 millioner dollars i bøde med mulighed for en ekstrabøde på 300 millioner.

Men i april 2018 stod det klart, at mobilgiganten ikke havde fået bugt med topfolk, der arbejdede på at omgå de amerikanske sanktioner mod Iran og Nordkorea. På et enkelt døgn raslede ZTE-aktien ned og gjorde selskabet 19 milliarder kroner mindre værd.

Udskiftning af ledelsen kontrolleres

ZTE er det fjerdebedst sælgende mobilmærke i USA.

For at få straffen ophævet indvilligede ZTE 7. juni i at betale en milliard dollars i bøde og sætte 400 millioner dollars til side på en spærret konto. Endelig har ZTE accepteret, at alle ledere over et vist niveau skal udskiftes. Udskiftningen skal godkendes af en amerikansk udpeget kontrollant inden for 30 dage fra aftalens ikrafttræden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen