Berlingske Business

Mobil annonceblokering hitter på rekordtid

pix-Annonceblokering
To annonceblokeringsværktøjer til mobiltelefoner og tavle-PCer er allerede på top 5-listen over de mest solgte applikationer i Apples App Store.

De mest solgte mobilapplikationer lige nu er dem, der kan blokere for annoncer, efter at Apple har opdateret sit iOS-styresystem og åbnet for muligheden. Den nye iOS 9 volder dog mange problemer.

Små programmer, der blokerer for annoncer, når man går på nettet, er på rekordtid blevet de mest hentede i de mobile appbutikker, efter at Apples seneste softwareopdatering tillader, at man henter og installerer dem.

Med opdateringen af styresystemet til iPhone-telefoner og iPad-tavle-PCer til iOS 9 har Apple nemlig for første gang tilladt, at man - som på PCer - kan installere annonceblokeringsværktøjer (på engelsk kaldet »adblockers«) på Apple-udstyr i Safari-browseren. Dermed bliver alle annoncer skrællet væk, så man ikke ser dem på skærmen og dermed heller ikke bruger af sit dataabonnement for at hente dem ned på telefonen eller tavle-PCen.

US-APPLE-UNVEILS-NEW-VERSIONS-OF-IPHONE-6, -APPLE-TV

Betalt topscorer købt 12.000 gange på en dag

Alene på top 5-listen over de mest hentede, betalte applikationer ligger to annonceblokeringsværktøjer, Peace og Purify Blocker, og det antyder, at sådanne programmer kan blive endnu mere populære i mobilverdenen, end de er på bærbare og stationære PCer, hvor de sidste år var installeret i omkring 200 millioner internetbrowsere på verdensplan - 40 procent flere end et år tidligere. Peace, der koster tre dollars, blev alene torsdag købt 12.000 gange i den amerikanske Apple App Store.

Annoncer er langt mere påtrængende på mobiltelefoner og tavlecomputere, end de er på traditionelle PCer, fordi skærmene er mindre. Samtidig betaler man i mobilverdenen for den datamængde, som man forbruger, og her indgår altså også annoncerne, der oftest ligger og opdaterer sig selv i baggrunden.

Kritikere af annonceblokeringsværktøjer frygter, at blokeringen får den stik modsatte virkning, nemlig at annoncørerne bliver tvunget til at bruge andre platforme, hvor annoncer og andre former for sporing ikke umiddelbart kan blokeres. Det er den måde, som blandt andet Facebook arbejder på, og som i detaljeret grad sporer, hvad man foretager sig på nettet. De avancerede sporingsværktøjer indsamler oplysninger, som ofte sælges videre til annoncører, og som i mange tilfælde køres sammen med andre indsamlede oplysninger, som overskrider reglerne for privatlivets fred.

Vil genere Google

Når Apple gør det muligt at installere blokeringsfunktionen, er det et slag mod blandt andre ærkerivalen Google. Google lever nemlig, modsat Apple, af at sælge annoncer. Google henter størstedelen af sin omsætning fra reklamer, hvor Apples hovedindtjening kommer fra salget af hardware. iPhone-telefonerne udgør alene 63 procent af Apples omsætning.

På Android-telefoner og -tavle-PCer, som kører med Googles mobilstyresystem, kan man kun blokere for annoncer, hvis man vælger at installere særlige browsere og bruger dem, når man går på nettet.

Annonceblokeringsværktøjerne standser ikke de annoncer, som dukker op i stadig flere af de gratis applikationer, som de fleste henter. De virker kun i selve internetbrowseren.

Problemer med iOS 9 - går i sort

Den gratis iOS 9-opdatering blev tilgængelig 16. september og er ifølge det amerikanske analysefirma Mixpanel allerede blevet hentet af 16 procent af Apple-brugerne.

Et betydeligt antal af dem har dog, ifølge nyhedsbureauet Reuters, meldt om, at deres telefoner og iPads går ned, når de forsøger at genstarte efter at have hentet det nye styresystem. Især synes de lidt ældre telefoner og iPads at være ramt.

Apple har ikke kommenteret problemerne men besluttede onsdag at udsætte den opdatering af softwaren til Apple Watch-smarturene, som ellers skulle have været klar, fordi der er fundet en alvorlig fejl i den.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen