Berlingske Business

Ministers kalender stort set tom

Ministers kalender stort set tom - 1
Videnskabsminister Helge Sander Foto:

I de seneste seks år som videnskabsminister og øverste chef for den danske telebranche har Helge Sander (V) kun mødtes syv gange med teleselskaberne. Et enkelt år var der slet ingen møder.

Selv om han er førstemand for en branche, der omsætter for flere end 200 milliarder kroner og beskæftiger over 100.000, har videnskabsminister Helge Sander (V) de seneste seks år blot holdt syv formelle møder med telebranchen.

Det viser aktindsigt i ministerens kalender, og det afføder stor utilfredshed i Dansk Industri, Danmarks største erhvervsorganisation, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Vore medlemmer ser et klart behov for, at der skal ske noget. De savner politiske visioner og engagement i erhvervet, der har stor økonomisk betydning for Danmark,« siger Tom Togsverd, direktør for DIs brancheorganisation for IT og tele, ITEK, til avisen.

Også undren i Dansk Metal

Også Dansk Metal, som organiserer store dele af blandt andre TDCs teknikere, er uforstående over, at vindmøllebranchen i den grad optager Helge Sander, mens telebranchen stort set ikke får ham i tale.

»Forudsætningen for at udvikle mange andre industrier er, at der eksisterer teknologiske tjenester og ydelser, som kan være med til at skabe den udvikling og innovation. Derfor er IT- og telebranchen en vigtig sektor, som fortjener langt større politisk opmærksomhed,« siger Per Påskesen, forbundssekretær i Dansk Metal, til avisen.

Helge Sander selv siger, at han ikke har hørt kritikken før, og hans ministersekretariat skriver i aktindsigten, at den tomme mødekalender ikke giver »et retvisende billede af ministerens« kontakt til branchen.

Tog to måneder at gennemgå kalenderen

Det er teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, som har bedt om aktindsigt i Helge Sanders kalender. John Strand undrer sig over ministerens og ministeriets melding om, at kalenderen ikke skulle være dækkende for ministerens aktiviteter på teleområdet.

»Det har taget ministeriet to måneder at gennemgå hans kalender, og jeg har oven i købet skrevet tilbage og spurgt, om det var en fejl, at der i 2004 ikke blev holdt et eneste møde. Ministeriet har ikke svaret endnu. Og meget tyder på, at ministeren ikke læser aviser. Ellers kan han ikke være uvidende om den megen kritik, der har været rejst,« siger John Strand til Business.dk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen