Berlingske Business

Minister: Bedre dækning er vigtigere end penge i statskassen

Bredbåndspulje til hurtigt internet mere end fordobles
(ARKIV) Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt 25. november 2016. Bredbåndspuljen, der giver tilskud til at få hurtigt internet, hæves fra 40 til 100 millioner kroner i år skriver Ritzau tirsdag 14. november 2017. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2017) Foto:

Regeringens teleudspil lægger op til udskældte krav om meget høje internethastigheder i områder af Danmark, der lige nu er hårdt ramt. Men det kan betyde, at det bliver dyrere andre steder i landet, advarer telebranchen.

»Det er vigtigere med bedre dækning, end hvor mange penge der kommer ind i statskassen.«

Den melding kom mandag formiddag fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V), da han fremlagde det stærkt forsinkede udspil til et nyt politisk forlig om bedre mobil- og bredbåndsdækning i Danmark - en afløser for det eksisterende teleforlig fra 1999, som en række partier i Folketinget i dag ikke er med i.

Udspillet »Bredbånd og mobil i digital topklasse« rummer 16 forskellige initiativer.

Politisk aftale klare inden sommerferien

»Regeringen inviterer nu til forhandling om udspillet og håber at kunne nå en aftale inden sommerferien. Vi håber at kunne nå en bred enighed om at udstikke retningen på den danske telepolitik,« sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt (V), der også er teleminister, ved præsentationen af de 16 forskellige initiativer.

Regeringen lægger op til at gøre det nemmere at opstille master og grave kabler ned ved bl.a. at gøre det klarere, hvilken rolle kommunerne skal spille.

»Der har været tvivl om rollefordelingen,« sagde teleministeren med henvisning til problemer, hvor kommuner har spændt ben for at få forbedret mobil- og internetdækningen.

Mest specifikt vil regeringen - hvis den kan finde politisk flertal - kræve, at teleselskaberne, når de skal forny deres licens til at bruge mobilfrekvenserne fremover, skal dække nogle helt bestemte områder af landet, hvor dækningen lige nu er dårlig.

»Vi skal sikre god dækning og lave priser til alle danskere og være i front med nye teknologier som 5G. Derfor stiller vi krav om, at mobilselskaberne skal dække områder, som i dag har dårlig dækning, hvilket forventes at gavne op til 25.000 adresser på private og virksomheder,« sagde ministeren.

pix-Mobilmast

Kritik af skrappe krav - priserne kan stige

Præsentationen faldt sammen med, at TDC havde et stort nedbrud på sit mobilnet, som efterlod op mod 450.000 TDC-kunder uden mobilforbindelse midt i det voldsomme snevejr.

»Det viser noget om betydningen af teleområdet og af, at vi uanset hvor og hvornår kan bruge mobiltelefonen,« sagde ministeren.

De brede reaktioner er generelt afventende positive. Intentionerne ser gode ud, siger brancheaktørerne, men de vil gerne se den endelige - og helst meget konkrete - aftale, før de giver karakter.

Telebranchen advarer dog kraftigt mod det særlige punkt, hvor regeringen lægger op til at fastsætte krav om dækning af op mod 25.000 adresser med meget høje internethastigheder, når en række radiofrekvenser til mobiltelefoni senere i år skal udbydes i auktion. Det vil nemlig suge penge ud af teleselskaberne, lyder frygten. For et år siden betalte de fire store teleselskaber ved en tilsvarende auktion over andre frekvenser tilsammen en milliard kroner til statskassen.

»Vi har bestemt forståelse for, at man stiller dækningskrav. Vores protest går på de hastighedskrav, som man stiller, og som er helt uproportionale. Hastighedskravene er så høje, at det vil gå ud over investeringerne i resten af landet og dermed betyde dårligere og dyrere tjenester for forbrugerne, fordi de over en årrække vil lægge beslag på investeringerne. Når man kræver, at folk skal kunne få 30 megabit i sekundet og ikke blot 20, fordobler man behovet for at sætte master op i disse områder, og en mast koster som tommelfingerregel en million,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, som er telebranchens organisation, til Berlingske.

pix-Mobildata

Lejepriser skal ned

Han gør også opmærksom på, at »jo flere krav man stiller, jo mindre forestiller jeg mig, at licenserne er værd«.

»Og derfor bliver det da spændende at se, om der bliver budt på alle områderne,« tilføjer Jakob Willer.

De danske teleselskaber investerer omkring seks milliarder kroner i Danmark hvert eneste år.

Lars Christian Lilleholt erkender, at »der er en begrænset mængde penge til rådighed«.

»Men jeg prioriterer, at vi ikke får opdelt Danmark i et A- og et B-hold, så den kritik er jeg forholdsvis uforostående overfor,« siger han.

Bredbåndspuljen, som er statslige støttemidler, der kan søges af beboere med dårlige forbindelser, forlænges i det nye udspil til efter 2019, hvor den oprindelig stod til at forsvinde.

»Puljen skal i højere grad end i dag målrettes tyndt befolkede områder,« sagde Lars Christian Lilleholt med henvisning til kritikken af de tidligere års fordeling af støttepengene, som i stort omfang er landet i større byområder.

Andre initiativer omfatter fortsat at måle selve antennekvaliteten i de mest brugte mobiltelefoner herhjemme, da det ofte er her, at problemer med dårligt signal ligger. Endelig vil regeringen - med ministerens ord - »kikke på, om de lejepriser, som mobilselskaberne betaler for at sætte master og antenner op på statslige grunde, kan sættes ned«.

Lettere at grave kabler ned fremover

Hos energiselskaberne, som gennem mange år har lagt fibernet ned for at konkurrere med især TDC, håber man at få en bred, politisk aftale hjem, så et regeringsskifte ikke ændrer på retningen.

»Samtidig er vi glade for, at der lægges op til lempeligere graveregler med en bagatelgrænse, så man bare kan grave og efterfølgende informere kommunen, hvis det drejer sig om under ti meter. Det vil betyde, at flere kan komme på fibernettet,« siger branchechef for telepolitik, Thomas Woldiderich, fra energiselskabernes brancheorganisation Dansk Energi.

Han finder det også vigtigt, at alle nedgravede net - og ikke kun fiberselskabernes og TDCs - bliver omfattet af kommende krav om at skulle være åbne for alle, der vil leje sig ind, altså også hos private antenneforeninger og private fiberselskaber.

Hvilken indflydelse teleselskabernes store omkostninger ved at købe mobillicenser har på konkurrencen med energiselskabernes fibernet, vælger han at tage fra den positive side.

»Måske styrker det i virkeligheden konkurrencen, fordi man tvinger teleselskaberne til at komme ud i områder, hvor fiberselskaberne ellers er alene. Så vi ser positivt på det. Konkurrence fremmer jo investeringerne,« siger Thomas Woldiderich.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen