Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Milliardstor telefusion står til nej fra Vestager

pix-Li Ka-shing
»3«s ejer, hongkongmilliardæren Li Ka-shing, får tilsyneladende ikke lov til at købe op i Storbritannien. Arkivfoto: Bobby Yip, Reuters/Scanpix Foto:

»3« får ikke lov til at opkøbe konkurrent og blive største mobilselskab i Storbritannien.

EU vil grundskyde skabelsen af Storbritanniens største teleselskab af frygt for højere priser for kunderne, ganske som det skete i Danmark.

To kilder siger til den amerikanske finansavis Wall Street Journal, at der er et nej på vej fra EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager til »3«s overtagelse af det britiske teleselskab O2, en handel til 10,25 milliarder pund. Dermed obstrueres den kinesiske mangemilliardær, 87-årige Li Ka-shings bestræbelser på at lægge en større del af sin forretning i Europa.

»3« ejes af hongkongkonglomeratet Hutchison Whampoa, som Li Ka-shing står bag, og det var netop »3«, som i Danmark var med til at spænde ben for den planlagte og langt fremskredne fusion mellem Telia og Telenor. »3« frygtede at blive en lille nummer tre på det danske marked, hvor TDC og Telia/Telenor hver ville sidde på over 40 procent af mobilmarkedet.

Analytiker: Danmark blev vendepunktet

Telia og Telenor nåede selv at afblæse det danske bryllup, før Margrethe Vestager ville have vendt tommelfingeren nedad med henvisning til frygten for højere priser, når konkurrencen blev mindre.

Samme begrundelse rammer nu »3« selv i Storbritannien, hvor en fusion med O2, der lige nu ejes af spanske Telefónica, ville have mere end tredoblet »3«s kundetal til 34 millioner og skabt landets største mobilselskab.

Telebranchen har gennem de seneste år talt for behovet for fusioner for at få økonomien til at hænge sammen på markeder, der præges af stadig hårdere konkurrence.

»Det, der skete i Danmark sidste år, ser ud til at være vendepunktet. En masse i branchen mener, at den europæiske holdning til konsolidering er blevet hårdere,« siger Adrian Baschnonga, teleanalytiker hos Ernst & Young, til Wall Street Journal.

Teletopchef: Som i Venezuela

Topchefen for O2, Ronan Dunne, er da også dybt frustreret over udsigterne til, at fusionen med »3« falder til jorden. Han sammenligner det britiske telemarked med Venezuelas med henvisning til, at konkurrenten BT (det tidligere statsmonopol British Telecom) sidder på 40 procent af al mobilkapacitet i Storbritannien, hvilket de britiske konkurrencemyndigheder ifølge ham burde have taget i overvejelserne.

EU-Kommissionen ventes formelt at sige nej til fusionen mellem »3« og O2 på onsdag i næste uge, skriver både det britiske dagblad Daily Telegraph og Wall Street Journal.

»3« har også fusionsplaner i Italien, hvor modparten er det russisk-norsk ejede Vimpelcoms selskab Wind.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen