Berlingske Business
17:41God weekend

Microsofts og Amazons robottjenere taler sammen

pix-Echo
Amazons talegenkendelsessoftware Alexa er bygget ind i Echo-højttaleren her, som kobles på internettet og kan skaffe svar og læse dem højt. Nu går Alexa i samarbejde med Microsofts digitale assistent, Cortana. Arkivfoto: Shannon Stapleton, Reuters/Scanpix Foto:

De to giganters digitale assistenter, Cortana og Alexa, giver fremover hinanden en hånd - og en af dem flytter ind i danske Libratones højttalere.

BERLIN: Robotter er ikke anderledes end mennesker - selvfølgelig hjælper de hinanden.

Det synes teknologigiganterne Microsoft og Amazon også, og derfor er de nu gået sammen om at lade deres robottjenere - talegenkendelsessoftwaren Cortana og Alexa - tale sammen og give hinanden en ekstra hjælpende hånd til dem, der bruger dem på arbejde, derhjemme, eller når der skal købes ind over nettet.

»Hjælp mig lige...«

Det bliver første gang, at to af de store på den måde åbner teknologien i deres digitale assistenter for konkurrenten, og alt vil være klar senere i år. Microsoft og Amazon konkurrerer med internetgiganten Google, hvis Assistant er bygget ind i bl.a. Googles egen Home-højttaler, og med iPhone-producenten Apple, hvis Siri er indbygget i nyere Apple-udstyr - og formentlig også bliver det i den talende højttaler, HomePod, som Apple snart ventes at lancere. TV- og mobilgiganten Samsung lancerede for nogle måneder siden sin egen digitale assistent, Bixby, der dog - ligesom de fleste af sine kollegaer - endnu kun kan tales til på to sprog ... og ingen af dem er dansk.

Fremover vil Alexa således kunne bede Cortana om f.eks. at booke et møde eller læse e-mails højt, mens Cortana vil kunne bede Alexa om at spille den ønskede musik eller tænde for lyset i hjemmet.

Windows-brugere skal bare sige »Hej, Cortana, åbn Alexa«, mens de, der har udstyr med Alexa indbygget, kan sige »Alexa, åbn Cortana«, når de skal have udført Windows-opgaver.

pix-Elektroniksalg

Talegaver til danske højttalere

En af dem, der nu bygger Alexa ind, er den danske højttalerproducent Libratone. Fra oktober vil Libratones Zipp-højttalere kunne styres ved, at man taler til dem. Alexa kan dog endnu kun bruges i Tyskland, Storbritannien og USA, men Libratone er også klar i Danmark, når Alexa er det. Det bliver gennem en automatisk softwareopdatering her i efteråret, at højttalerne får nye muligheder.

Libratone præsenterer og demonstrerer det hele på Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, i Berlin i denne uge, hvor også mange andre elektronikproducenter ventes at vise, hvordan de har indbygget digitale assistenter.

Amazons Alexa fører i øjeblikket i assistenternes kamp mod hinanden. Amazon valgte tidligt at bygge talegenkendelsessoftwaren Alexa ind i små højttalere, kaldet Echo, som Amazon så solgte til nærmest indkøbspris for at få dem ud til så mange som muligt. Når højttaleren først er koblet på det trådløse net, kan man - på engelsk eller tysk i dette tilfælde - f.eks. bede den om vejrudsigten for i dag, få læst de vigtigste nyhedsoverskrifter op, tænde for radioen eller streamingtjenesten eller skaffe svar på spørgsmål ved at bruge internettets søgetjenester. Nogle digitale assistenter som Cortana er gennem Microsofts styresystem Windows koblet sammen med f.eks. ens kalender, så man kan få læst op, hvad man skal om lidt, eller så man kan få skrevet en aftale ind i kalenderen, uden at man behøver at tænde for sin computer eller mobiltelefon.

Torsdag

Et milliardstort marked venter

Digitale assistenter bruger såkaldt kunstig intelligens, altså dataanalyse, som de gradvis bliver klogere af ved at lære om ens vaner og præferencer, så de bedre kan svare præcist næste gang.

Hver digital assistent er omdrejningspunktet i en hel lille verden, for der kommer nye apps til, som kan bruge den digitale assistent til nye formål, så man kan installere disse apps og bruge de flere muligheder på alt fra TV over biler til vaskemaskiner.

Alexa benytter sig allerede af Microsofts søgemaskine, Bing, når den skal skaffe svar på folks spørgsmål.

Selv om mange stadig betragter denne del af teknologiverdenen som nørdet, er der store penge i den. Analysehuset Gartner, som følger teknologimarkederne tæt, anslog forleden, at markedet for trådløse højttalere med indbyggede, digitale assistenter vil vokse fra en omsætning i 2016 på 700 millioner dollars eller 4,33 milliarder kroner til 3,5 milliarder dollars (21,7 milliarder kroner) i 2021.

Google rykker også ud

Google har også lige meldt ud, at Assistant snart vil være klar til at kunne bygges ind i andre fabrikanters højttalere og andet udstyr til det såkaldt smarte hjem. Det kan være vaskemaskiner, tørretumblere men også højttalere og både Android- og iPhone-telefoner, mener internetgiganten.

Den store, amerikanske detailhandelskæde Walmart indgik forleden aftale med Google om at bruge Assistant-talegenkendelsen i sine butikker.

Talegenkendelsessoftware er gennem internetforbindelsen koblet til store servere hos Amazon, Microsoft, Google m.fl. Det er her, at det, man siger, bliver oversat til computerkommandoer, som softwaren så kan udføre og - hvis man har stillet et spørgsmål - siden læse svaret op for én.

Mange investorer ser hele markedet for digitale assistenter og stemmestyret teknologi som en mulig pendant til succesen på mobilmarkedet. Flere firmaer, som er dybt involveret i produktionen af udstyret, har derfor oplevet, at deres markedsværdi - altså det, som de vil kunne sælges for - er steget betydeligt gennem den seneste tid.

Berlingske dækker Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, i Berlin. Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen