Berlingske Business
11:32Verdens første flydende vindmøllepark snurrer

Microsoft sætter Paint på dødslisten efter 32 år

pix-Paint
Paint er blevet manges redning, når der lynhurtigt har skullet gøres »noget« med grafik. Nu er tegneprogrammet på vej ud af Windows.

En Windows-klassiker er snart ikke mere. Nu køres tegneprogrammet, som har været med siden Windows' begyndelse, ud på et sidespor.

En af de mest sejlivede klassikere - manges yndlingsprogram, når der lige skal klares noget med billeder og tegninger - bliver aflivet efter sommerferien, når Microsoft trækker stikket til tegneprogrammet Paint i Windows.

32 år når det at blive, indtil en kommende, stor opdatering af Windows 10 rulles ud, og Paint dermed får dødsstødet af verdens største softwareproducent.

Med fra de første vinduer blev åbnet

Den kommende opdatering, som har arbejdsnavnet »Autumn Creators Update« (efterårsopdateringen), vil som sædvanlig bibringe et af verdens store styresystemer nye funktioner, men samtidig bliver Paint altså aflivet og ikke længere videreudviklet.

Paint har været med, siden den allerførste udgave af Windows, 1.0, kom i 1985. Det enkle tegneprogram har været millioners introduktion til den grafiske verden, fordi det var så nemt at bruge. De meget få tilgængelige funktioner gjorde, at man vanskeligt kunne komme ret galt af sted. Til gengæld var det også ret begrænset, hvor avanceret grafik man umiddelbart kunne lave - selv om nørderne naturligvis hurtigt fandt ud af at trylle, så man blev betaget.

Paint har udviklet sig undervejs. Fra og med Windows 98 har tegneprogrammet kunnet gemme i billedformatet JPEG og ikke kun i det fødte bitmapformat (.bmp), som mange vil genkende og have brugt flittigt, og det mindre brugte PCX-format. Med Windows 7 fik Paint også sin sidste, store opdatering, nemlig det såkaldte bånd af funktioner i stedet for de klassiske rullegardinmenuer. Programmet har dog hele tiden bevaret sin mission som kun et grafisk grundprogram med få funktioner - ligesom søsterprogrammet Notesblok i Windows er at sammenligne med en skrivemaskine inden for tekstens verden.

25BUSPix-Lenovo-111136.jpg

Også farvel til Outlook Express

Gravskriften for Paint begyndte allerede at tone frem, da Microsoft i april begyndte at udsende den store Windows 10-opdatering »Creators Update«, som stadig i øjeblikket er ved at blive rullet ud til danske Windows 10-brugere.

En del af denne opdatering er det nye Paint 3D-program, som gør det muligt at skabe tredimensionelle effekter på sine tegninger og grafikker, hvor selve Paint-programmet blot er en flad, todimensionel tegning. Paint 3D er dog ikke bare en opdatering af det klassiske Paint, og det virker heller ikke på samme måde.

Også e-mailprogrammet Outlook Express og e-bogslæseappen Reader står foran en snarlig død, efter at de sammen med Paint er endt på listen over »funktioner, som bliver fjernet eller ikke længere er anbefalet«. Outlook Express og Reader vil direkte forsvinde, mens Paint »nøjes« med ikke længere at blive opdateret. Paint vil dog fortsat kunne hentes gratis gennem Windows Store, som er Microsofts svar på Apples App Store og Googles Play i mobilverdenen, og Microsoft oplyser også, at de vigtigste og velkendte funktioner fra Paint vil blive bygget ind i den nye Paint 3D-app.

29BUSPix-Hacker-191226.jpg

Ingen præcis dato endnu

Hvornår efterårsopdateringen af Windows 10 præcis kommer, er der endnu ikke sat dato på. Den vil dog med sikkerhed blive rullet stille og roligt ud for at undgå, at Microsofts systemer bryder sammen, hvis alle skal opdatere på én gang.

I juni var 53,32 procent af alle Windows-maskiner i Danmark med Windows 10, viser tal fra analysefirmaet Statcounter, som ser på besøgsstatistikker på nettet, hvor computere og mobiltelefoner altid fortæller netstedet, hvilket styresystem de anvender. 31,29 procent af Windows-brugerne bruger Windows 7.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen