Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Microsoft ramt af vigende Windows-efterspørgsel

pix-Nadella
Tirsdag: Det er nu et år siden, at Satya Nadella overtog ledelsen af Microsoft og dermed omstillingen mod nye tider. Trods god indtjening bliver det store skud i kanonen den kommende Windows 10, som for alvor skal vende skuden for verdens største softwarevirksomhed. Arkivfoto: Robert Galbraith, Reuters/Scanpix Foto:

Overskuddet er faldet i verdens største softwarevirksomhed, som gør klar til lanceringen af det nye Windows 10. Overtagelsen af Nokias mobiltelefoner bidrager til større omsætning.

Lige så stor interesse der er for det kommende Windows 10-styresystem fra Microsoft, lige så lille er interessen for netop nu at købe det Windows 8, som har fået en hård medfart, og samtidig gør den høje dollarkurs ondt på verdens største softwareproducent, amerikanske Microsoft.

Regnskabet for oktober-december, som kom sent mandag aften dansk tid, viser et overskud på 5,86 milliarder dollars eller 38,9 milliarder kroner, så ingen lider nød. Men for et år siden tjente Microsoft 6,56 milliarder dollars. Aktien, som ellers gennem de seneste måneder har ligget på det højeste i 14 år, faldt derfor med fire procent. Microsoft henter næsten tre fjerdedele af sin omsætning uden for Nordamerika, og her afregnes det meste i dollars, som alene siden nytår er steget med 60 øre pr. dollar.

Faldende PC-salg - men Windows 10 venter forude

Det er det faldende PC-salg, som rammer Microsoft særligt hårdt. Windows udgør - sammen med Office-kontorpakken - fortsat en væsentlig del af Microsofts indtjening. Netop derfor har Microsofts nye topchef siden januar 2014, Satya Nadella, da også sat alle sejl ind på at vende virksomheden om og nå langt bredere ud.

Den kommende Windows 10, som ventes til efteråret og i sidste uge blev præsenteret sammen med en række nyskabende produkter, vil derfor være ens på både computere, tavle-PCer og smartphonetelefoner og være tæt integreret med Microsofts spillemaskine Xbox One. Dermed satser Microsoft på for alvor at kunne bryde igennem på mobilområdet, hvor Windows-telefonerne hidtil har brugt en helt særlig Windows-udgave men nu får den samme, som vil findes på PCen. Og den forsøger at rette op på al den kritik, som Windows 8 har fået for at være for forvirrende og for meget en mislykket hybrid mellem det traditionelle Windows-skrivebord og mobiltelefonernes farvede flade af interaktive ikoner.

Nokia løfter salget

Microsofts salg steg i oktober-december med otte procent til 26,47 milliarder dollars. Det skyldes især overtagelsen af finske Nokias mobiltelefonproduktion. Nokias Lumia-serie udgør omkring 90 procent af alle mobiltelefoner med Windows i dag, og dem har Microsoft nu fuld kontrol over.

Også Office-pakken, som med Office 365 nu er tæt integreret med Microsofts nettjeneste OneDrive, sælger fortsat godt. Det er et brud med Microsofts hidtidige forretningsstrategi, hvor kunderne har købt en licens og derefter installeret softwaren på deres maskiner. Nu skal der i stedet betales abonnement for at kunne bruge f.eks. tekstbehandlingsprogrammet Word, regnearket Excel, præsentationsprogrammet Powerpoint og notetagningsprogrammet OneNote. Ifølge Microsofts koncernfinansdirektør, Amy Hood, forventer giganten, at de kommercielle licenser, som dækker Windows, Office og serverprodukter til virksomheder, vil omsætte for 9,7-9,9 milliarder dollars i indeværende kvartal mod 10,7 milliarder i oktober-december, som i Microsofts forskudte regnskabsår er 2. kvartal.

Faldet i Microsofts overskud var ventet, og derfor har de fleste analytikere tommelfingeren i vejret trods den mindre indtjening, der især skyldes hårdere markeder i Rusland, Kina og Japan.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen