Berlingske Business

Microsoft og Yahoo tæt på at indgå internet-alliance

Microsoft og Yahoo tæt på at indgå internet-alliance - 1
Microsoft og Yahoo er angiveligt meget tæt på at offentliggøre en tæt alliance om selskabernes søgemaskiner. Foto:

Ifølge flere førende medier vil Microsoft og Yahoo senere i dag, onsdag, offentliggøre en alliance, som skal kombinere de to it-kæmpers internet-søgetjenester.

Alliancen vil naturligvis være direkte vendt mod søgetjenesternes mastodont, Google. Men selv om en alliance vil øge Microsofts nuværende andel af det store amerikanske søgemarked på 8,4 pct. med Yahoos knap 20 pct., så er der stadig langt op til Googles markedsandel på 65 pct.

Sidste år forsøgte Microsoft sig efter lange og resultatløse forhandlinger med et fjendtligt bud på hele Yahoo på 47,5 milliarder dollar, eller 250 milliarder kr. Men opkøbsforsøget blev afværget.

Imidlertid oplyser både Wall Street Journal, Financial Times og nyhedsbureauet Bloomberg uafhængigt af hinanden at unavngivne kilder fortæller, at en alliance mellem de to selskaber formentlig vil blive offentliggjort senere i dag.

Skal dele annonceindtægter
Formålet med alliancen er dels at få en mere slagkraftig modvægt til Googles store dominans, og dels at få større kritisk masse, og dermed blive mere attraktiv for internet-annoncører.

Angiveligt er Yahoo blevet mere positivt stemt over for Microsoft efter Bill Gates-selskabet i begyndelsen af juni åbnede den nye og teknisk stærkt forbedrede søgetjeneste Bing. Inden da mente Yahoo ganske enkelt at Microsofts søgeteknologi ikke var avanceret nok.

Samtidig har det dog formentlig spillet ind, at også markedet for internet-annoncer er mærket af den globale økonomiske opbremsning. I det forgangne kvartal faldt Yahoos omsætning med 15 pct., og selskabet har gennemført flere fyringsrunder.

Skal fortsætte som uafhængige
Den nye aftale som åbenbart i øjeblikket forhandles indebærer ikke at Microsoft sluger Yahoo. Angiveligt er planen, at Yahoo skal bruge Microsofts nye Bing-teknologi, men at selskaberne fortsat vil opretholde uafhængige hjemmesider, og så tilbyde annoncørerne at få annoncer med på alle selskabernes søgeplatforme.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen