Berlingske Business

Microsoft næsten klar med Internet Explorer 8

Microsoft næsten klar med Internet Explorer 8 - 1
En ny udgave af Internet Explorer er næsten klar fra Microsoft. Foto: Colourbox

Den sidste afprøvningsfase for Microsofts Internet-program er indledt. Det skal forsøge at vinde tabt terræn tilbage.

En helt ny udgave af Internet-programmet Internet Explorer fra IT-giganten Microsoft er ved at være på trapperne.

Internet Explorer 8 er nu lagt ud til den sidste test, før det bliver frigivet til almindelig brug. Dermed håber Microsoft at vinde noget af det tabte terræn tilbage, som konkurrenter som især Firefox har erobret fra Microsoft. En ny måling viste forleden, at Microsofts markedsandel for første gang er på under 70 procent. Nu er det altså syv af ti viste Internet-sider, som ses gennem Internet Explorer.

Internet Explorer 8 bliver indbygget i Windows 7, efterfølgeren for Microsofts computerstyresystem Windows Vista. Windows 7 ventes at blive solgt fra 2010.

I nyt design

Internet Explorer 8 har fået redesignet sin topmenu, og man kan desuden selv vælge, hvilken søgetjeneste man ønsker som standard - hvilket EU tidligere har været efter Microsoft for at få gennemført. Desuden er der kommet et søgefelt til Windows Live Search samt ikoner til flere af Microsofts Live-tjenester.

Og klikker man på pilen i adresselinien, får man nu både de seneste adresser, lidt af historikken og et udvalg af ens favoritter/bogmærker. Endelig er der lagt en beskyttelse mod »kliknapning« ind, en ondsindet teknik, som skal lokke Internet-brugere til at afgive personlige oplysninger eller få installeret skjulte programmer, mens de klikker på tilsyneladende uskyldige netsider.

Mange bruger stadig version 6

Microsoft slås stadig med, at rigtigt mange ikke har opgraderet deres Internet Explorer siden version 6, hvis udvikling stod i stampe i mange år og dermed gav plads til, at konkurrenterne kunne tage têten og få solidt fodfæste som alternativer til Internet Explorer, der i årevis har været indbygget i Windows, når man købte computer.

Internet Explorer 8 kan installeres på Windows XP, Windows Vista og Windows Server 2003 og 2008.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen