Berlingske Business

Microsoft lukker Skype-kontor i London

pix-Skype
Skype, som har dansk-svenske bagmænd, blev stiftet i London. Nu lukker Microsoft kontoret og lægger afdeling sammen med andre aktiviteter i Storbritannien. Foto: Skype

400 medarbejdere har udsigt til en fyreseddel, når softwaregiganten lukker det ikoniske kontor.

Microsoft lukker Skypes hovedkontor i London og fyrer flertallet af de 400 medarbejdere.

Det skriver den britiske finansavis Financial Times. Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor Storbritannien ellers forsøger at vise, at teknologibranchen har det godt og trives trods den britiske beslutning om at melde landet ud af EU.

Skype blev udtænkt af danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström, der etablerede sig i London i 2003 med det, der snart blev den førende internettelefonitjeneste, og som gennem flere år har været verdens førende udbyder af udlandstelefoni. Skype blev i 2011 købt af den amerikanske softwaregigant Microsoft for 8,5 milliarder dollars.

Skype-topfolk har forladt selskabet

Microsoft vil, ifølge dagbladet The Guardian, samle flere af sine selskaber i Storbritannien i Paddington.

»Som led i disse bestræbelser har Microsoft vurderet visse kontorer i London og besluttet at samle nogle ingeniørgrupper,« siger en talsmand for Microsoft til avisen.

Skype har en nærmest ikonisk position blandt de såkaldte enhjørninge, altså teknologiselskaber, der har en værdi på mere end en milliard dollars. 18 af Europas 47 enhjørninge lå i juni i Storbritannien.

Flere ledende Skype-folk har de seneste tre år forladt selskabet og er blevet erstattet med Microsoft-folk. En tidligere ansat siger anonymt til Financial Times, at flytningen er et opgør med Skypes selvstændighed, således at de store beslutninger om også Skype fremover kan tages i Microsofts hovedkontor i Redmond i USA.

Konkurrencen er blevet hårdere

Skype havde i mange år en unik forretning ved at kunne levere telefoni og videosamtaler over internetforbindelsen. I 2011 introducerede Apple sin konkurrent Facetime, og i 2015 åbnede det Facebook-ejede WhatsApp så for internationale samtaler over netforbindelsen.

Microsoft har omkring 5.000 ansatte i Storbritannien. Den administrerende direktør for Microsoft i landet, Michel van der Bel, sendte i maj forud for den britiske afstemning om at forlade EU en besked rundt til alle sine medarbejdere om, at det netop var Storbritannien som EU-land, der var afgørende for, at Microsoft har lagt så mange aktiviteter netop her, senest sit første oversøiske forsknings- og udviklingslaboratorium i universitetsbyen Cambridge.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen