Berlingske Business

Microsoft klar med sin første PC nogensinde

pix-Surface Book
Overskrift
Sådan ser Microsoft første egenproducerede bærbare PC, Surface Book, ud. Panos Panay, divisionschef for Surface-produkterne, fremviste den tirsdag aften i New York. Foto: Andrew Burton, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:
pix-Lumia-telefoner
Overskrift
De to nye Lumia-telefoner, 950 og 950 XL, er de første med det nye Windows 10 til mobiltelefoner. De kommer i handelen i november. Foto: Andrew Burton, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:
pix-Surface Pro 4
Overskrift
Surface Pro 4 er lidt større og lidt lettere end forgængeren fra sidste år, og så er den - ifølge Microsoft - 50 procent hurtigere end en Macbook Air fra Apple. Foto: Andrew Burton, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Den amerikanske softwaregigant Microsoft sætter alle sejl til med en større lancering af nye produkter og satser på, at Windows 10 skal være murbrækkeren på også mobilområdet.

Microsoft er på vej tilbage i spillet og vil op i 1. division med hjælp fra sin første bærbare PC, nye Lumia-telefoner og en ny Surface Pro-tavlecomputer, som alle kommer med det nye Windows 10-styresystem.

Dermed går Microsoft direkte efter at få en position som Apple ved at satse på de dyrere produkter og - ifølge topchef Satya Nadella - på at kunne bruge Windows på alt udstyr med de fordele, som det medfører ikke konstant at skulle skifte.

07BUSNasdaq-1.jpg

Dobbelt så hurtig som Apple

Den nye Surface Book er en bærbar PC, som ifølge den amerikanske softwaregigant selv er to gange så hurtig som Apples Macbook Pro. Den 13,5 tommer store Surface Book, som vil koste fra 1.500 dollars eller 9.900 kroner, kommer i handelen 26. oktober men vil ikke i første omgang nå til Danmark. Skærmen har en opløsning på 267 pixler pr. tomme og er udstyret med en museplade af glas.

Samtidig lanceres tre nye Lumia-telefoner. Den 5,2 tommer store Lumia 950 og den 5,7 tommer store Lumia 950 XL vil fra november kunne købes, også i Danmark, for henholdsvis 599 og 699 euro, mens prisen på Lumia 550, som er 4,7 tommer stor og kommer til december, endnu er ukendt. 950-telefonerne har et kamera med en opløsning på 20 megapixler på bagsiden, op til 32 gigabyte lagerplads og kan optage i ultra-HD-opløsning.

pix-Satya Nadella

Microsoft har siden overtagelsen sidste år af Nokias mobilproduktion skåret ned på bredden og vil nu satse på færre modeller i den dyrere ende og læner sig dermed også her op ad Apples strategi. De nye Lumia-telefoner er Microsofts første med Windows 10 som styresystem på mobilsiden. Windows 10 kom i 29. juli til PCer og tavle-PCer og er Microsofts første styresystem, som er identisk på tværs af PCer, tavle-PCer, mobiltelefoner og senere også Microsofts spillekonsol, Xbox. Windows 10 bruges nu på 110 millioner forskellige apparater, siger Microsoft, som har gjort det gratis i et år at opgradere fra Windows 7 og Windows 8.

Større og lettere Surface Pro 4

Hvor Microsoft-telefonerne ikke har været de store salgshit, og Windows i dag kun findes på omkring tre-fire procent af alle nye smartphonetelefoner leveret fra fabrikken, har Microsoft haft en heldigere hånd med sine Surface-tavlecomputere, efter at børnesygdommene fra de første udgaver nu er fortid.

pix-Surface Pro

Den nye 12,3 tommer store Surface Pro 4 er større men tyndere og lettere end forgængeren fra sidste år, Surface Pro 3. Surface-tavlecomputerne er en skærm, hvortil man kan koble et tastatur og bruge den som en helt almindelig PC med Windows. Den nye 4er kommer i handelen 26. oktober til priser fra 7.500 kroner og opefter (dyreste model med 16 gigabyte RAM-arbejdshukommelse og 512 gigabyte lagerplads står i 19.000 kroner). Dertil kommer et tastatur til 1.200 kroner samt en særlig Surface Pen med lang batteritid og udskiftelige stifter.

Surface Pro 4 er ifølge Microsoft 50 procent hurtigere end Apples Macbook Air. Grundmodellen har fire gigabyte RAM og 128 gigabyte lagerplads.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen