Berlingske Business

Microsoft jagter apps til Windows-telefoner

pix-Wunderlist
Microsoft har købt den tyske Wunderlist, en digital huske- og opgaveliste til alle slags skærme. Det er tredje opkøb inden for kort tid. Foto: Wunderlist

Den store tegnebog er fremme for at skaffe de apps til Windows, som lige nu magler for at få flere til at købe Windows-telefoner.

Det er dyrt, men det er nødvendigt. Den amerikanske softwaregigant Microsoft er udmærket klar over, at man er bagud på points, og at der mangler masser af applikationer til Windows-styresystemet, så nu hiver Microsoft tegnebogen frem og betaler sig fra det.

Seneste køb er den digitale opgaveliste Wunderlist, som Microsoft har købt af de tyske opfindere for mellem 100 og 200 millioner dollars, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal. Bag Wunderlist står iværksætterfirmaet 6Wunderkinder GmbH i Berlin.

Tredje opkøb på kort tid

For nylig købte Microsoft selskabet Acompli fra San Francisco, som laver mobile e-mailapplikationer, og Sunrise Atelier i New York, som står bag den populære kalender Sunrise. Acompli er siden blevet omdøbt til Outlook for Mobile.

Samtidig har Microsoft gjort sin egen Office-kontorpakke gratis at bruge på mobiltelefoner - og ikke blot til Windows selv men også til smartphonetelefoner med Googles styresystem Android og Apples iOS.

pix-Windows 10

Wunderlist virker også på både Android og iOS foruden Windows men er et forsøg på at sikre, at netop Windows får et løft. Andelen af nye mobiltelefoner med Windows er stadig kun på tre-fire procent, hvor 80 procent af alle nye smartphones fra fabrikkerne kommer med Android og omkring 15 procent med iOS.

Windows 10 skal ændre landskabet

Microsofts store problem er, at mange ikke vil købe en Windows-telefon, fordi mange af de applikationer - eller apps -, som de kender og bruger, ikke findes til Windows. Udviklerne gider ikke at bruge krudt på at skulle lave deres programmer om, når brugerskaren er så lille.

Det håber Microsoft at kunne ændre på, når det nye Windows 10-styresystem kommer 29. juli. Det er første udgave af Windows, som bliver ens på tværs af alt udstyr: PCer, tavle-PCer, telefoner og Microsofts egen spillekonsol, Xbox. Dermed vil programmer også kunne fungere på tværs, og Microsoft har samtidig lanceret et særligt udviklerværktøj, hvormed man lettere end hidtil kan få sin Android- eller iOS-applikation til at fungere på også Windows. Indtil videre har modtagelsen af dette initiativ været lunken, men det var også, før den endelige premieredato på Windows 10 var kendt.

I maj blev det muligt at bruge Wunderlist som en del af Sunrise-kalenderen, så man kan lave huske- eller opgavelister i Sunrise.

pix-Windows 10

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen