Berlingske Business
17:05Entreprenøraktie lukker i højeste kurs nogensinde

Microsoft dropper retssag om mørkelægning

pix-Brad Smith
Microsofts juridiske direktør, Brad Smith, kalder justitsministeriets indgreb for »en utvetydig sejr« for privatlivets fred. Arkivfoto: Yves Herman, Reuters/Scanpix Foto:

Det amerikanske justitsministerium sætter ind mod hemmeligholdelseskrav, som forhindrer, at folk får besked om, at deres personlige data bliver udleveret.

Microsoft dropper sin sag mod den amerikanske regering, der har forhindret softwaregiganten i at informere kunder om, at de bliver efterforsket og deres data udleveret til myndighederne. Det sker, efter at justitsministeriet nu indfører nye regler, som begrænser brugen af den kontroversielle hemmeligstempling.

Justitsministeriet har udstedt nye regler, som begrænser brugen af hemmeligholdelsesordrer og sætter en tidsgrænse på et år, før en bruger kan få besked.

Ingen udløbsdato på hemmeligholdelse

Microsoft, der er verdens største softwareselskab, lagde i april 2016 sag an mod den amerikanske regering for at overtræde forfatningen ved at forhindre selskabet i at informere sine kunder om, at myndighederne har bedt om at få udleveret deres e-mails og andre dokumenter.

Microsoft mener, at påbuddet om ikke at måtte informere sine brugere er en overtrædelse af stykke fire i forfatningen, hvorefter alle - borgere og virksomheder - har ret til at vide, hvis myndighederne søger i eller beslaglægger deres ejendom, samt stykke et om ytringsfrihed.

Flere end 5.600 gange på de 18 måneder op til, at Microsoft i april 2016 lagde sag an, havde giganten modtaget krav om at få udleveret kunders oplysninger. I 2.576 af tilfældene beordrede en domstol Microsoft til at holde det hemmeligt over for kunderne, at de blev overvåget. Og i 68 procent af tilfældene - omkring 1.750 - var der ingen udløbsdato på hemmeligholdelsesordren - Microsoft havde altså ingen udsigt til, at brugerne på noget tidspunkt ville få at vide, at de blev overvåget.

pix-iPhone X

Microsoft: »En utvetydig sejr«

Justitsministeriet har nu udstedt nye retningslinier, som skal skabe mere gennemsigtighed om hemmelighedskravene. Det skal stoppe den omsiggribende brug af muligheden for at bruge denne mulighed, der har ramt især teknologiselskaber, teleselskaber og internetudbydere. Samtidig forbyder ministeriet - i de fleste tilfælde -, at hemmeligholdelse kan kræves uden tidsfrist for, hvornår folk må få at vide, at deres personlige data er blevet gennemgået.

Nu skal anklagemyndigheden gøre det klart, hvorfor en hemmeligholdelse måtte være påkrævet, f.eks. hvis der er frygt for, at data vil blive slettet, eller at den overvågede person kan finde på at flygte. Ministeriet slår ifølge dagbladet Washington Post fast, at anklagemyndighedens anmodninger skal være »individuelle og meningsfulde«, og at »med undtagelse af særlige omstændigheder« kan en hemmeligholdelse kun søges for »et år eller mindre«.

»Dette er et vigtigt skridt for både privatlivets fred og ytringsfriheden. Det er en utvetydig sejr for vores kunder, og vi glæder os over, at justitsministeriet har taget disse skridt til at beskytte alle amerikaneres grundlovssikrede rettigheder,« skriver Microsofts juridiske direktør, Brad Smith, i en kommentar.

pix-Søren Pape

Kamp mod andre hemmeligholdelsesordrer fortsætter

Microsoft vil dog have den amerikanske kongres til at lovfæste, at der skal være en 90-dages begrænsning på hemmeligholdelsesordrerne, medmindre myndighederne beder om at få dem forlænget.

De nye retningslinier vil dog ikke omfatte den ligeledes meget omdiskuterede lov »Foreign Intelligence Surveillance Act« (FISA)- et lovkompleks fra 1978, som oprettede en hemmelig domstol, som skal godkende efterretningstjenesternes ønsker om udvidet aflytning. Efterretningstjenesten NSAs adgang til at indsamle og analysere udlændinges e-mails og anden digital kommunikation ved brug af FISA-loven udløber ved årsskiftet, medmindre USAs præsident godkender en fortsættelse, hvad EU opfordrer ham til ikke at gøre.

Justitsministeriets nye retningslinier ændrer heller ikke på brugen af de såkaldte »nationale sikkerhedsbreve«. Ifølge en gammel lov fra 1970erne kan FBI uden dommerkendelse men ved blot at sende et brev til en tele- eller internetudbyder kræve at få udleveret oplysninger om folk i sager, der berører den nationale sikkerhed, men tele- eller internetudbyderen får samtidig forbud mod at orientere de berørte om, at deres oplysninger er blevet udleveret til myndighederne.

IT-giganten Apple fik i 1. halvår 2017 mellem 13.250 og 13.499 såkaldte nationale sikkerhedsanmodninger om mellem 9.000 og 9.249 personer. For et år siden modtog Apple mellem 2.750 og 2.999 anmodninger om mellem 2.000 og 2.249 personer, viser den nyligt publicerede rapport, som ifølge loven skal sløre de præcise antal. Man må kun opgive dem i brede intervaller og kun med en vis forsinkelse.

Blandt andre Twitter og Facebook kører retssager om at få hemmeligholdelsesregimet ændret.

Læs mere:

Se Apples gennemsigtighedsrapporter

Se Googles gennemsigtighedsrapport over danske udleveringer

Microsofts halvårlige rapport om udleveringskrav fra amerikanske myndigheder

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen