Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Microsoft: Det haster med databeskyttelse

27BUSmicrosoft.jpg
Microsofts øverst ansvarlige for data og datasikkerhed i Europa, Mark Lange, vurderer, at det vil lykkes for USA og Europa at få landet en ny dataudvekslingsaftale, fordi den nuværende udløber med udgangen af januar. Foto: Sophia Juliane Lydolph.

Datasikkerheden og beskyttelsen af privatlivets fred er kommet højt på dagsordenen efter Edward Snowdens afsløringer af massiv, amerikansk overvågning. Verdens største softwarefirma, Microsoft, slås på flere fronter – også uventet med sig selv – og håber på en hurtig afklaring af gråzonerne, siger gigantens juridiske direktør for samarbejdet med EU.

EU-Domstolens grundskydning af den 15 år gamle dataudvekslingsaftale mellem Europa og USA skal hurtigst muligt erstattes af en ny aftale, som langt bedre sikrer beskyttelsen af europæeres data.

Det siger den amerikanske softwaregigant Microsofts øverste juridisk ansvarlige for samarbejdet med EU, Mark Lange, til Berlingske, mens der forhandles på livet løs for at erstatte den sønderskudte »Safe Harbour«-aftale, som omkring 4.000 amerikanske virksomheder er afhængige af, inden de europæiske datatilsyn med udgangen af januar begynder at uddele store bøder til alle, der overfører europæiske data til servere i USA uden at kunne garantere en ordentlig beskyttelse mod især efterretningstjenesters snagen i dem.

»Dette skal løses. Vi har brug for klarhed og for hurtigt at få en ny aftale på plads. En ret stor del af Microsofts forretning har brug for »Safe Harbour«, og det har alle andre også. Det er ikke kun et problem for store, amerikanske teknologiselskaber. Også mange europæiske selskaber bruger aftalen til at kunne føre persondata til USA. EU og USA har frem til januar til at få en ny aftale på plads. Det er jeg ret sikker på, at de får. Der er masser af motivation, fordi der er en deadline. Det, der forsinker fuldførelsen, er ønsket om at få en skudsikker aftale. Alle ved jo, at den skal kunne holde til at blive indbragt for EU-Domstolen,« siger Mark Lange.

telecommunication devices in the data center

Han har været hos Microsoft siden 1998 og har speciale i international handel og patenter.

Rykker datacentre til Europa

»Europæerne er stolte af de stærke datalove. En del af loven er at beskytte folks data. De kan forsvinde, hvis de bliver ført ud af Europa, men loven siger, at man kun kan flytte dem ud af Europa på visse betingelser. Her er et antal lande bedømt som sikre. USA er ikke et af dem, fordi man ikke har en sammenhængende lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred. Det har man kun på enkeltområder. Derfor fandt EU og USA på »Safe Harbour«-aftalen for 15 år siden, og det var fint dengang. Siden, og især siden Snowden-afsløringerne (siden juni 2013 af omfattende, amerikansk spionage via efterretningstjenesten NSA, red.), har det ændret sig, og folk har spurgt: Er databeskyttelsen virkelig i orden, og varetages beskyttelsen?« siger Mark Lange.

pix-Facebook-EU

Microsoft er – ligesom andre teknologi­giganter – i færd med at bygge datacentre op i Europa for at kunne bevare folks data her, så de ikke skal sendes til USA.

»En betydelig del af Microsofts datacenterkapacitet er stadig i USA, men det skifter hurtigt. I dag har vi 100 datacentre i over 40 lande, ikke kun af juridiske grunde men også for at fremme hastigheden. Vi har megadatacentre i Irland og Holland og er ved at udbygge begge, lige såvel som vi nu bygger op i Tyskland,« siger Microsofts EU-direktør.

Adgang forbudt for USA

I Tyskland bryder Microsoft med sin hidtidige strategi. Her har man bedt telegiganten Deutsche Telekoms T-Systems om at bygge to datacentre, som tyskerne selv får hånd- og halsret over, men hvor Microsoft vil anbringe data fra virksomheder, der ønsker særlig beskyttelse mod NSAs snagen, hvad Microsoft-topchef Satya Nadella ikke lagde skjul på var årsagen, da han for få uger siden præsenterede nyheden, der kom bag på alle. Microsofts folk kan nemlig heller ikke tilgå disse data uden sine tyske partneres hjælp.

Har jeres annoncering i Tyskland fået flere virksomheder til at efterspørge sådanne muligheder?

»Til en vis grad, men måske ikke helt så mange som forventet. Nogle vil bevare deres data i Tyskland helt uden for amerikansk rækkevidde. Vi får også spørgsmål fra andre lande, men ikke i så overvældende omfang. Den tyske model koster også mere, så vi opfordrer altid til en seriøs vurdering af ens eget behov. Men den tyske løsning har bestemt betydet, at kundernes bevidsthed om spørgsmålet er øget,« siger Mark Lange.

pix-Safe Harbour

Garanterer I, at europæeres data forbliver i Europa?

»Det er en mulighed, som man kan vælge som kunde. Megacentrene i Irland og Holland er ikke så meget landefokuserede, de dækker regionalt. Vores ingeniører i hovedkontoret i Redmond i USA har dog mulighed for at få adgang, hvis de skal rette noget. Datacentrene er jo designet som et globalt netværk, men i både Storbritannien og Tyskland vil de være nationale. Vi arbejder med mange selskaber, som ønsker at bevare deres data i deres eget land. Så indgår vi en aftale med lokale samarbejdspartnere,« forklarer Microsoft-direktøren.

I Danmark samarbejder Microsoft således med IT-kæmpen KMD, det tidligere Kommunedata.

Windows 10 slog tilbage

De mange og omfattende afsløringer af især amerikansk spionage i tele- og datatrafikken har skabt stærkt øget opmærksomhed om netop sikring af ens personlige data.

»De seneste år har så mange begivenheder rystet tilliden til teknologien. Derfor er både vi og myndighederne verden over nødt til at tænke på, hvad vi skal gøre. Derfor har Microsoft givet forpligtende tilsagn om, hvordan vi driver forretning – noget, som måske har været uklart tidligere. Altså hvordan vi sikrer folks data, at vi kun behandler data som aftalt, hvordan vi overholder lovgivningen, så folk ikke behøver at blive bekymret, og hvordan vi skaber større gennemsigtighed,« siger Mark Lange og fremhæver, at Microsoft er den første, der har fået ISO-certificeret sine nettjenester efter en lang checkliste af sikkerhedspunkter, som skal være overholdt.

13BUSSatya-Nadella.jpg

Microsofts nylige opdatering af sit styresystem til Windows 10 har dog slået giganten et felt tilbage. Kritikken var massiv, fordi Microsoft som standard har sat Windows 10 til at sende en lang række oplysninger om folks brug af systemet til Microsoft-funktioner, som man selv skulle opdage, finde frem til og slå fra.

»Det er fair nok, at folk reagerer. Jeg synes faktisk, at vi havde informeret rimeligt, men øjensynligt er det ikke godt nok, og vi har måttet bruge tid på at forklare, at vi ikke bruger de indsamlede data til andre formål end at forbedre systemets ydelse, så man f.eks. undgår den berygtede »blå dødsskærm« (hvor Windows gik ned med et brag og efterlod et væld af fejlkodebeskeder på en blå baggrund, red.). Vi har lært lektien! Princippet er fortsat at forbedre folks brugeroplevelse, ikke at indsamle data, og med den nyeste opdatering kan erhvervskunder slå funktionerne helt fra. Vi giver alle et valg og forklarer, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Men vi lytter til tilbagemeldingerne,« siger Mark Lange diplomatisk.

Nægter at udlevere data fra Europa

I en højprofileret sag har Microsoft nægtet at udlevere data fra en e-mailkonto fra sit datacenter i Irland, sådan som en amerikansk domstol har krævet det. Anklagemyndigheden i USA skal bruge oplysningerne i en narko­sag, men Microsoft afviser at give adgang til disse data med henvisning til, at det er europæisk ret, der gælder i Europa, og ikke amerikansk. Alle Microsofts store IT-konkurrenter og en lang række organisationer bakker Microsofts beslutning op.

»Alle venter på rettens afgørelse. Den kan komme i morgen – eller til marts. Sagen har kørt i nu to år, siden december 2013, da en domstol i New York krævede data udleveret. Vi insisterer på, at data tilhører ejeren. Uanset hvem der taber, vil sagen blive bragt for Højesteret, som dog ikke har pligt til at tage den, medmindre man finder den principiel, hvad vi absolut synes, at den er,« forklarer Mark Lange.

pix-Hængelås

Microsoft arbejder sideløbende med at overbevise medlemmerne af den amerikanske kongres om, at der skal nye love til, som gør det klart, hvornår USA kan få adgang til hvilke data.

Europa-Parlamentets præsident, tyske Martin Schulz, krævede torsdag i et indlæg i ugeavisen Die Zeit en udbygning af alles grundrettigheder for at forhindre »digital totalitarisme«. Det skal ske ved at formulere »et charter af grundrettigheder i den digitale tidsalder«, som regeringerne siden skal udmønte i praksis og garantere »en vidt­gående databeskyttelse såvel som datasikkerhed og et effektivt retssystem«.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen