Berlingske Business

Microsoft banker Apples iPad

pix-Surface
Microsofts egen Surface-computer har tilsyneladende ramt rigtigt. Salget online overgår i alle tilfælde Apples iPad-salg, som også har været for nedadgående gennem mere end halvandet år. Arkivfoto: Bryan Thomas, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

For første gang nogen sinde har Microsoft slået Apple af pinden på onlinesalget af tavle-PCer i USA.

De har hevet svært efter vejret hos den amerikanske IT-gigant Apple, da det kom frem, at ærkerivalen Microsoft har slået Apple på salget af tavle-PCer i USA.

Onlinesalget af Microsofts første, egentlige hardwaresucces, Surface, slog nemlig i oktober Apples salg af iPads, skriver Business Insider. Tilmed skete det eftertrykkeligt: Microsoft satte sig på 45 procent af indtægterne fra tavle-PC-salget, mens Apple måtte nøjes med 17 procent.

pix-Surface Book

Det er første gang, at Apple ikke ligger i top som det bedst sælgende mærke. Det bemærkes derfor særligt, selv om onlinehandelen stadig kun udgør en mindre bid af det samlede salg og hverken medregner salg fra butikker eller virksomheders indkøb af større partier af udstyr.

I juli blev der samlet solgt for 145 millioner dollars tavle-PCer gennem nethandel, og siden er det steget støt til 205 millioner dollars i oktober, lyder opgørelsen fra analysefirmaet 1010data, som indsamler oplysninger fra millioner af onlinekøbere i USA. For hele året sidder Apple på 34 procent af indtjeningen på onlinesalget af tavle-PCer mod Microsofts markedsandel på 19 procent.

Windows 10 får bedre fat

Analytikere påpeger, at en årsag til Microsofts solide førerposition i oktober er, at Microsoft tager en højere pris for sine Surface-modeller, som tillige er kommet i en ny og opdateret udgave i efteråret, end Apple gør for sine bedstsælgende iPad-modeller, som også er blevet opdateret gennem det seneste halve år. Samtidig indgår den helt nye Surface Book, som er Microsofts første egenproducerede bærbare PC, i optællingen, fordi den - ligesom de »rigtige« Surface-modeller har berøringsfølsom skærm og et aftageligt tastatur.

US-GOOGLE-HOLDS-PRESS-EVENT-ANNOUNCING-NEW-PRODUCTS

Microsofts nye styresystem Windows 10, som blev frigivet i slutningen af juli 2015, har dog tilsyneladende fået godt fat på tavle-PC-markedet. Microsofts tankegang er, at Windows 10 skal kunne bruges i samme udgave på stationære og bærbare PCer, tavle-PCer, mobiltelefoner og Microsofts egen spillekonsol, Xbox. Og med et fuldt funktionsdueligt styresystem på de lettere håndterede tavle-PC-skærme føler mange, at de får PCens fulde styrke med, når de vælger Windows frem for tavle-PCer med enten Googles styresystem Android eller Apples iOS.

I Danmark var 51 procent af alle solgte tavle-PCer og såkaldte 2-i-1-PCer, hvor skærm og tastatur netop kan skilles ad, med Android, 38 procent med iOS, 5,7 procent var Surface-modeller og 5,2 procent andre modeller med Windows, viser tal fra analysehuset IDC, der følger teknologimarkederne tæt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen