Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Mere stryg til Nintendo efter Pokémon-tilbagegang

pix-Pokémon Go
Pokémon Go-mobilspillet er blevet en verdensplage, men det tjener ikke mange penge til Nintendo, hvis aktiekurs nu falder. Arkivfoto: Sergio Perez, Reuters/Scanpix Foto:

Lande- og verdensplagen Pokémon Go ligger ikke længere på den japanske top 3-liste, og nu dykker Nintendo-aktien. Til gengæld jubler butikker, der sælger ekstrabatterier til mobiltelefonerne.

Det var en kort men intens storhedstid. Lande- og verdensplagen Pokémon Go er efter blot tre uger nu røget ud af top 3-listen over de spil, som generer de største indtægter gennem Apples App Store i hjemlandet Japan, og det får Nintendos aktier til at dykke.

Pokémon Go-spillet, som har givet en renæssance til det gamle figurgalleri, ligger ifølge analysefirmaet App Annie, der følger med i udbredelsen af mobilapplikationer, nu kun på en fjerdeplads i Japan, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

28BUSBagsiden-John-Hanke-14.jpg

Spillet har ellers bjergtaget hele verden, som har hentet det og indledt jagten på de små monsterfigurer ved hjælp af telefonens indbyggede GPS. Og Pokémon Go topper stadig listen over de mest hentede mobilspil i verden samt i Japan og den bedst indtjenende applikation på både Apple- og Android-udstyr, ligesom Android-udgaven stadig ligger i top i Japan.

Overrasket over fald

Tilbagegangen koster Nintendo, der står bag Wii-spillekonsollen, smæk på aktiekursen, der mandag røg ned på det laveste niveau siden 11. juli, da hele Pokémon Go-bølgen satte i gang.

»Det er et overraskende hurtigt og stort fald,« konstaterer Serkan Toto, direktør i konsulentfirmaet Kantan Games, til Bloomberg.

pokemon

Nintendo fik med udgivelsen af spillet en længe tiltrængt succes efter en lang periode med dårligt salg og presset økonomi. Nintendo har hele tiden sagt, at man ikke forventede en enorm indtjening fra spillet, der er udviklet sammen med Pokémon Co. og Niantic Inc.

Flere analytikere har også sat spørgsmålstegn ved, om det skal lykkes for Nintendo at få succes med at sælge tilbehør m.m. gennem spillet og dermed reelt tjene penge på det ellers gratis spil.

pokemon

Kort efter lanceringen steg Nintendos aktiekurs med 50 procent. Siden fordobledes den, inden den nu falder igen.

Ekstrabatterier udsolgt

Til gengæld har Pokémon-dillen sat gang i et helt nyt forretningsområde: de eksterne batterier. Enkelte af de norske elektronikkæder må ifølge E24.no melde udsolgt.

Flere af Elgiganten/Elkjøps butikker har tredoblet salget, og Expert-kæden har mere end firdoblet sit salg af de små batterier med ekstrastrøm til døende mobiltelefoner, fordi spillet både kræver, at GPS- og dataforbindelserne er tændt, og at telefonens kamera er slået til.

Det israelske militær har ifølge nyhedsbureauet Associated Press forbudt sine soldater at spille Pokémon Go af frygt for, at mobiltelefonerne afslører deres geografiske position, og at telefonernes kameraer kan blive fjernaktiveret og dermed leverer fotos fra baserne.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen