Berlingske Business

Mere gang i dansk IT-salg og -eksport

pix-IT
2017 er begyndt godt for de danske IT-virksomheder, og der er kommet mange flere i arbejde i branchen. Arkivfoto: Shutterstock/Scanpix

Omsætningen i danske IT-virksomheder voksede med 2,6 milliarder kroner i årets første tre måneder, og eksporten satte rekord.

De danske IT-virksomheder solgte for 2,6 milliarder kroner mere i årets første kvartal, end de gjorde sidste år, og eksporten var højere end nogen sinde før.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik om IT-branchen, som brancheorganisationen IT-Branchen, der tæller omkring 400 virksomheder, har fået samlet.

Omsætningen for januar-marts var på samlet næsten 55,4 milliarder kroner mod 52,8 milliarder i 1. kvartal 2016. Dermed fortsætter de gode tendenser oven på rekordåret 2016.

Rekordsalg til udlandet

En stadig større del af salget går til udlandet. Eksportandelen er nu på 29,7 procent, og det er det højeste nogen sinde for årets første tre måneder. For et år siden lå den på 28,2 procent. I julekvartalet ligger eksportandelen altid højere - i julen 2016 på hele 34,2 procent.

Det er fortsat IT-konsulenttjenester, som udgør den største del af det samlede salg. 19,5 milliarder kroner kommer herfra mod 18,6 milliarder for et år siden. Engroshandel med IT-udstyr, som sjældent produceres i Danmark, er gået frem fra 16,7 milliarder kroner i januar-marts 2016 til 18,4 milliarder et år senere, hvor markedet for telekommunikation til gengæld er faldet fra 10,7 milliarder i 2016 til 10,4 milliarder i år.

Computerspil og andre softwareudgivelser vokser fra 2,2 milliarder sidste år til nu næsten 2,4 milliarder kroner i årets første tre måneder.

546565828.jpg

Beskæftigelsen stiger mere end lønnen

I alt beskæftigede den danske IT-branche ved udgangen af marts 85.585 mennesker. Det er 2.700 flere end for et år siden.

Gennemsnitslønnen i branchen ligger nu på 49.949 kroner om måneden, en lille stigning på 0,8 procent fra sidste år på samme tid, viser tallene.

IT-branchen kæmper dog fortsat med at få arbejdskraft nok til de jobs, som står ledige eller gerne skal oprettes. En undersøgelse, som IT-Branchen lavede i foråret, viste, at hver tredje IT-virksomhed i Danmark har opgivet at besætte stillinger, fordi man ikke kunne finde den kvalificerede arbejdskraft - typisk folk med længerevarende uddannelser - til dem.

28BUSKAREN-BENDER-140820.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen