Berlingske Business

Mangel på IT-specialister bekymrer TDC og industrien

Handel internet nethandel peng
Danmark kommer til at mangle IT-specialister, og det vil TDC have politikerne til at gøre noget ved. Free/Colourbox

Der er ikke nok, der kan trylle med software og skrive kode. Nu forsøger TDC at råbe Folketinget op.

København. De danske virksomheder har mere end almindeligt svært ved at finde de IT-specialister, de har brug for.

Det i en grad, hvor teleselskabet TDC nu går i brechen for at få politikerne til at tage handling.

En undersøgelse iværksat af regeringen viser, at der trods en forventet solid stigning i antallet af uddannede IT-specialister vil mangle 19.000 af slagsen i 2030.

»Vi kigger ind i, at Danmark som nation stadig er i den digitale superliga, men at udviklingen er stagneret. Så hvis ikke vi gør noget, så blive vi overhalet.«

»For os betyder manglen på IT-specialister, at vi ikke kan få fat i de kompetencer, vi skal bruge. Det er allerede et problem i dag, og det bliver kun værre,« siger koncernchef i TDC Jens Aaløse.

pix-Forskning

TDC, Danmarks største teleselskab, opfordrer blandt andet politikerne til at øge antallet af studiepladser inden for IT markant, fordoble antallet af erhvervs Ph.D.'er, øge investeringen i forskning markant og indføre Digital Dannelse som et nyt fag i folkeskolen.

»Det er ikke kun op til politikerne at løse dette her problem. Vi har som virksomhed også et stort ansvar, og det vil vi løfte ved blandt andet at ansatte flere erhvervs Ph.D.'er og støtte nye uddannelse,« siger Jens Aaløse.

Hos Dansk Industri er man også meget opmærksom på den store mangel på IT-specialister.

pix-Selvbetjening

»Vi har selv lavet en undersøgelse, der viser, at tre ud af ti virksomheder, der leder efter en IT-specialist, må opgive. Det er et enormt problem.«

»Manglen er i høj grad på de højtuddannede IT-specialister, der kan udvikle den software og de løsninger, der er brug for i industrien,« siger Adam Lebech, branchedirektør for DI Digital.

Han fortæller, at IT-specialister bliver vigtigere og vigtigere for industrien.

»Der er software i næsten alle produkter og processer efterhånden. Hvis ikke selskaberne har adgang til eksperter, så koster det for det første arbejdspladser og for det andet vil det svække konkurrenceevnen,« siger Adam Lebech.

IT programmør

Dansk Industri så gerne, at der blev oprettet markant flere pladser på IT-uddannelser, at det blev lettere at hente specialister fra udlandet, og at der blev fokuseret mere på efteruddannelse.

»Vi uddanner rigtigt mange, men vi kan slet ikke uddanne nok,« siger Adam Lebech.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen