Berlingske Business

Mærsk langt fra det eneste offer i nyt, globalt cyberangreb

RUSSIA-WORLD-CYBERATTACKS-ROSNEFT
Rosnefts hovedkvarter Foto:

Det omfattende hackerangreb, der har ført til et omfattende nedbrud hos Mærsk, har også ramt storbank, medicinalselskab og fødevareproducent. Ukraine er blevet hårdest ramt.

Hackere er endnu en gang lykkedes med at tvinge nogle af verdens største virksomheder i knæ med ondsindet virus. Det er konklusionen efter, at et vidtforgrenet hackerangrebet er blæst ind over alverdens selskaber de seneste to dage.

For blot en måned siden inficerede »WannaCry«-virussen 300.000 computere og globale firmaer som bilproducenten Renault, IT-leverandører Hitachi og energiselskabet Petrobras. Det nye angreb, der begyndte tirsdag, har allerede ført til IT-nedbrud i stribevis af virksomheder, heriblandt Mærsk, der har måttet lukke havneterminaler over hele verden.

pix-Virusramt

De virksomheder, som er blevet udsat for cyberangreb i denne omgang, er efter alt at dømme ofte virksomheder, der har underafdelinger i Ukraine.

Ifølge det slovakiske firma ESET, der sælger antivirusprogrammer, er 80 procent af de inficerede enheder placeret i Ukraine, mens ti procent er fra Italien.

Det var netop i Ukraine, at angrebet begyndte. Her blev en række banker og også den største strømdistributør ramt, ligesom flyfabrikanten Antonov og lufthavnen i hovedstaden Kiev blev påvirket af angrebet. Derudover har Deutsche Post forklaret, at systemerne i en ukrainsk underafdeling er blevet ramt af angrebet. Det samme gælder den tyske dagligvarekæde Metro, der også i Ukraine har haft problemer som følge af virussen.

MAERSK-RESULTS/

Også den internationale finanskoncern BNP Parisbas er ifølge Reuters blevet ramt i den underafdeling, der håndterer investeringer i fast ejendom. Selv om finanskoncernen ejer en ukrainsk bank, tyder intet dog på, at det forklarer, hvorfor BNPs ejendomsfirma er blevet ramt.

I Frankrig holder myndighederne skarpt øje med IT-nedbruddene, der også har ramt den franske byggekoncern Saint Gobain. Selskabet ejer blandt andet det danske byggefirma Brødrene Dahl, der har flere end 1.000 ansatte.

I USA har medicinalselskabet Merck & Co fortalt, at der har været nedbrud i selskabets IT-systemer, ligesom fødevarekæmpen Mondelez har haft tekniske problemer – angiveligt som følge af det verdensomspændende cyberangreb.

pix-Hacker

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen