Berlingske Business
10:50Morgan Stanley: Enstemmighed er positivt for Novo-aktien

Mads og Kristian hyldet af gigant: Knokler 80 timer om ugen og har de største kunder

Torsdag - Kristian og Mads
Selvom Mads Paaskesen og Kristian Larsen er i starten af tyverne og autodidakte, har Facebook vendt tommelfingeren i vejret for deres firma, der arbejder med annoncer på det social medie. Faktisk i så høj grad, at de har været inviteret til Dublin for at holde tale for nogle af verdens største virksomheder. Foto:

Selvom Mads Paaskesen og Kristian Larsen er i starten af tyverne og autodidakte, har Facebook vendt tommelfingeren i vejret for deres firma, der arbejder med annoncer på det social medie. Faktisk i så høj grad, at de har været inviteret til Dublin for at holde tale for nogle af verdens største virksomheder.

»Sandheden er, at vi bliver ved lige så længe, som det er nødvendigt,« siger Mads Paaskesen med øjne, der er som taget ud af Anders Samuelsens kranie.

Spørgsmålet gik på, hvor længe han og medstifteren af PL & Partners, Kristian Larsen, ville fortsætte med at arbejde både 70 og 80 timer om ugen, men svaret oser af den ærgerrighed, der på halvandet år har sendt den unge iværksætterduo op på en piedestal indenfor dansk Facebook-marketing.

Mellem sig har Paaskesen og Larsen – deraf navnet, PL & Partners – kun 43 års livserfaring, men alligevel er de både blevet hyldet af Facebook og fløjet til den blå gigants europæiske hovedsæde i Dublin for at holde en tale om, hvordan virksomheder skal markedsføre sig på det sociale medie.

Bare halvandet år efter at duoen begyndte i Mads’ forældres garage, råder de nu over 170 kvm. kontorlokaler, fem ansatte foruden dem selv og en kundeliste, der tæller nogle af det danske erhvervslivs største spillere.

pix-Blokering

Blåstemplet af Facebook

Mens de to iværksættere endnu gik på Køge Handelsskole, byggede de en webshop, hvorfra de solgte herreure. Wristbuddy, døbte de studiefirmaet. I løbet af 12 måneder havde de en omsætning på halvanden million, og i dag er hverken Mads eller Kristian i tvivl om, at det skyldes en stor indsats på det sociale medie med blå logo og det lille, hvide f.

»Som person er jeg meget nørdet. Så da Facebook-annoncer fangede min interesse, læste jeg alt, hvad jeg kunne finde om det. Hver gang der var noget, jeg ikke forstod og ikke kunne finde svar på, skrev jeg det ned,« fortæller Kristian Larsen, der en dag fik muligheden for at få besvaret nogle af de spørgsmål, da en britisk Partner Manager fra Facebooks europæiske hovedkvarter i Dublin ringede.

»Hun havde fulgt vores side, og var imponeret over hvor dygtige vi var til at markedsføre os på Facebook. Men da Kristian stillede sine spørgsmål, kunne hun ikke svare. Der var ingen andre, der havde spurgt hende om de ting før,« fortæller Mads Paaskesen.

Derfor opfordrede hun dem til at starte et Facebook-bureau, hvor de skulle rådgive andre i at udnytte det sociale medie, med mere end halvanden milliard aktive brugere, som reklamesøjle.

Til Dublin med en oplæg i tasken

Da først den opfordring havde lydt, gik det stærkt. I januar 2015 solgte de Wristbuddy og gik i luften med PL & Partners, der skulle rådgive i Facebook-annoncer. Indtil videre havde Mads haft urene liggende under sin seng, men med PL & Partners opstod en mulighed for at drømme stort:

»Vi kunne se, at når vi tjente én krone på PL & Partners, så kunne vi beholde den. Vi behøvede ikke at geninvestere noget. Det gav os blod på tanden,« fortæller Mads Paaskesen.

FILES-US-IT-INTERNET-ADVERTISING-FACEBOOK

Siden blev de inviteret til Facebooks europæiske hovedsæde i Dublin af to omgange for at deltage i møder og arrangementer, men da endnu en invitation tikkede ind i foråret, var det med en noget anderledes forespørgsel: Facebook kunne godt tænke sig, at Kristian Larsen holdt et oplæg for nogle af de største engelske kunder om, hvordan de kunne udnytte Facebooks muligheder optimalt.

»Min første tanke var ”Nej! Det skal jeg ikke”. Men samtidig kunne jeg se på skærmen, at jeg havde skrevet at jeg gerne ville,« fortæller PL & Partners tekniske chef, Kristian, der siger at han er god til maskiner og teknologi, men at det normalt er hans partner Mads, der står for kontakten med mennesker.

Store ambitioner og store afkald

Oven på deres kontorlokaler i Køge, er der en lille hems. Foruden et TV, en Playstation og en stribe bøger om iværksætteri, står der to enkeltmandssenge.

»Nogle dage kan det godt blive så sent, at det ikke kan betale sig at tage hjem. Normalt står jeg op klokken seks, og er hjemme igen klokken 23 eller ved midnat. Men hvis klokken pludseligt er blevet to om natten, så går jeg bare herop,« forklarer Mads Paaskesen, der vurderer hans daglige arbejdstid til at være 14-16 timer. Det har betydet, at han har måtte give afkald på nogle ting.

»Vi har ingen lang uddannelse. Vi har valgt at satse fuldt ud på det her, og så er alt andet sekundært. Det har vi givet hinanden hånd på, men der kan selvfølgelig godt være dage, hvor man tvivler på, om vi har valgt rigtigt,« fortsætter Paaskesen, der også har været nødt til at lægge drømmen om både fodbold og håndbold i graven. Men det fortryder han ikke:

»Sådan er det nødt til at være, når man har de ambitioner, vi har. Ved udgangen af 2017 vil vi gerne være 25 ansatte. Vi vil ikke bare være et lille, hyggeligt bureau hvor der går hverdag i tingene. Vi vil fremad. Det kendertegner os begge, at vi ikke kan acceptere stilstand«.

pix-Instagram

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen