Berlingske Business
15:19Sanofi-aktien fortsætter fald efter opkøb

Lunkne anmeldelser af Apple-ur

pix-Apple Watch
Fredag begyndte Apple-butikker verden over at præsentere det nye smartur, som kan forudbestilles men først købes fra 24. april. Her ser en kunde i Beijing på varen. Foto: Wang Zhao, AFP/Scanpix Foto:

Flot design men med mangler, lyder de første anmeldelser af Apple Watch, som fra fredag kan beses men ikke købes i Apples butikker. Det har ikke samlet lange køer, men Apple tror på succes. I Kina har piratkopier i en måned solgt stort.

Apples nye smartur, Apple Watch, får lunkne anmeldelser, mens Apple selv tror på stærk efterspørgsel.

Fra 24. april kan uret købes i Apples butikker, som fra i dag fremviser det, så man kan bestille det over nettet, efter at man har prøvet det. Uret kommer dog kun i handelen i en mindre række lande, f.eks. ikke i Danmark.

»Lige nu er Apple Watch for pionererne,« skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journals anmelder, mens teknologinetstedet The Verge noterer, at »der er faktisk ikke noget, som jeg ikke kunne gøre hurtigere og bedre fra en bærbar eller en telefon bortset fra at checke tiden«.

Ros til design, kritik af batteritid og langsommelighed

Uret vil koste fra 349 dollars og helt op til 10.000 dollars (med 18 karat guld), afhængig af hvilken af de tre udgaver man vil købe. Det virker udelukkende sammen med en nyere iPhone-telefon og kan bruges til at læse e-mails på, lytte til musik og til at modtage opkald eller selv ringe op, når det er trådløst koblet sammen med iPhone-telefonen.

Anmeldelserne roser designet og medgiver, at folk på farten kan have glæde af at f.eks. se beskeder på uret i stedet for at fiske telefonen frem, men batteritiden (op til 18 timer) og langsomme applikationer får kritik.

Apple Watch er Apples første i en helt ny produktkategori gennem flere år, og IT-giganten - som er verdens mest værdifulde virksomhed - har da også brugt 38 millioner dollars på TV-reklamer. Stort set alle øvrige teknologigiganter har gennem de seneste år lanceret smarture, men Apple Watch ventes ifølge analytikerne at slå de forholdsvis beskedne salgstal, som de hidtidige smarture har kunnet mønstre.

Apple forventer, at efterspørgslen vil være højere end, hvad man kan levere med det samme.

Ikke lange køer

Nogle steder i verden - f.eks. i Australien, hvor tidsforskellen betyder, at Apple-butikkerne åbnede først - har uret da også samlet et mindre opløb, hvor 20 hardcorefans stod i kø uden for den største butik, mens der omvendt i Hongkong var flere Apple-ansatte end interesserede kikkere, da butikkerne åbnede fredag morgen.

En meningsmåling, som analysefirmaet Ipsos i marts lavede for nyhedsbureauet Reuters, viste, at 69 procent af amerikanerne ikke var interesseret i at købe Appples ur. Som et plaster på såret for Apple sagde omkring 13 procent dog, at selv om de ikke nu ejer en iPhone, vil de alligevel overveje at købe uret, som kræver en ny iPhone-telefon for at virke fuldtud.

Analytikernes bud på Apple Watch-salget varierer meget - fra otte til 40 millioner styk i år. Til sammenligning solgte Apple næsten 200 millioner iPhone-telefoner sidste år.

Apple Watch vil også blive solgt i flere af de kendtere butikker som Selfridges i London og Galeries Lafayette i Paris.

Kinesiske piratkopier er udsolgt

I Kina har man siden midten af marts kunnet købe Apples Watch-ur - dog i en lokal kopi. Og den har konstant været udsolgt, så snart nye leverancer nåede frem, skriver Reuters, som har talt med en sælger, der sælger omkring 40 styk om dagen.

Kopiurene bruger Googles konkurrerende Android-styresystem og kan købes for omkring en ottendedel af prisen, som skal lægges for Apple Watch, og så kan de bruges, uden at man behøver at have en telefon med sig, fordi der er eget SIM-kort i uret.

I urlandet Schweiz kan Apple tidligst lancere Apple Watch til nytår. Det skyldes, at et patent fra 1985 forbyder at bruge billedet af et æble eller ordet »æble«. Patentet, som ejes af manden bag urmærket Leonard, William Longe, udløber til nytår.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen