Berlingske Business
16:31Grøn fredag på Wall Street

Lukning af flere bredbåndsfirmaer under opsejling

Lukning af flere bredbåndsfirmaer under opsejling - 1
Foto:

Elselskabernes massive investeringer i bredbånd har givet store underskud og alt for få kunder i bredbåndsselskaber. En kritiker kalder elselskabernes bredbåndssatsning for »luftkasteller«.

Det første bredbåndsselskab ejet af et elselskab, MidtVest Bredbånd A/S, er tæt på at gå konkurs. Eksperter spår nu, at endnu flere af de underskudsgivende selskaber hænger på vippen. Der er alvorlig risiko for et ukendt antal lukninger.

»Jeg frygter, at der skal ske lukninger for at få den nødvendige konsolidering i branchen for fibernet. Det betyder, at nogle selskaber må lukke. De bliver opkøbt af andre, som køber aktiver i bredbåndsforretninger billigt for at få en ordentlig forrentning af den investerede kapital,« siger Jacob Erhardi, direktør i det store revisionspartnerskab KPMG.

MidtVest Bredbånd kollapsede, fordi det kæmper med et enormt underskud, og bankerne afviste at finansiere det fejlslagne bredbåndseventyr. De danske bredbåndsselskaber, med de økonomisk velpolstrede elselskaber som finansieringskilde. har de senere år investeret massivt i fiberforbindelser for at kunne levere internet, TV og telefon til danskerne i konkurrence med især TDC. Men det halter gevaldigt med indtjeningen, der slet ikke står mål med investeringerne. Der er foreløbig alt for få kunder i forhold til bredbånds- og elselskabernes forventninger. Bliver aktiverne i de svageste bredbåndsselskaber købt op af andre i branchen, kan det skabe fundament for større og mere velkonsoliderede bredbåndsselskaber, vurderer Jacob Erhardi fra KPMG.

Revisions- og rådgivningsselskabet KPMG er revisor for flere af bredbånds-og elselskaberne, og de er nået til den konklusion, at forretningsgrundlaget på lang sigt er for spinkelt i forhold til investeringerne i dele af bredbåndsbranchen. Han har indgående kendskab til økonomien og strategien i elselskabernes bredbåndsselskaber, herunder sjællandske SEAS-NVE og jyske NRGi..

Indtjening i det fjerne
Udrulningen af fibernet går langt fra som planlagt i de bredbåndsselskaberne. De kæmper med store underskud efter massive anlægsinvesteringer i at bygge fiber til bredbånd for at konkurrere med TDC. En ordentlig indtjening ligger langt ude i det fjerne – set i forhold til normal forretning. Det varer mindst en halv snes år, før bredbåndsselskaberne for alvor kan begynde at tjene penge. Det er såvel eksperter og som formanden for det østjyske elselskab, NRGi, Ulrik Kragh enige om.

Finanskrisen har netop sendt det lille vestjyske selskab MidtVest Bredbånd, der ejes af seks energiselskaber, ud i ringhjørnet. Selskabet gik fredag i betalingsstandsning, fordi det har overinvesteret i at rulle bredbåndsnet ud i forhold til, hvor mange kunder det har fået.

I 2007 havde MidtVest Bredbånd suverænt det største underskud efter skat i 2007, nemlig 111 mio. kr., men de andre følger godt med. Næstmest havde SydEnergi Bredbånd med et minus på 42 mio. kr. I 2007 havde en snes bredbåndsselskaber med elselskaber som ejere et samlet underskud på næsten en halv milliard kr. efter skat.

I de senere år har elselskaberne skønsmæssigt investeret et sted mellem otte og ti mia. kr. på bredbåndseventyret. De er ikke nær ikke færdige med at poste milliarder i fibernet.

»Der er grund til at være kritisk på grund af de lave tilslutninger fra kunder til bredbånd. I de enkelte selskaber må man sætte spørgsmålstegn ved, om de store investeringer kan bæres hjem på længere sigt og forretningsmodellen holder,« mener direktør Jacob Erhardi fra KPMG.

Priser presses mere
Jacob Erhardi peger på problemerne med den stigende konkurrence fra mobilbredbånd, bl.a. 3G Mobil. Og teleanalytiker, direktør John Strand fra Strand Consult siger, at en af konsekvenserne af mobil og trådløs teknologi bliver, at nye teknologier sætter de i forvejen lave priser på bredbånd under yderligere pres. Det vil gøre ondt hos elselskabernes bredbåndsfirmaer.

»En stor del af deres investeringer er tabt, og de er nødt til at slå de bredbåndsselskaberne sammen, hvis de vil videre,« siger John Strand.

Formanden for de store energitunge virksomheder, Foreningen for Slutbrugere af Energi(FSE), Peter L. Nielsen, er ligeledes kritisk over for elselskabernes massive investeringer i bredbånd.

»Elselskabernes bredbåndseventyr er luftkasteller. Alle bredbåndsselskaber kører med gedigne underskud langt over, hvad de selv har forventet, og de er i gang med at binde kapital i anlægsinvesteringer i meget stort omfang. I 2008 vil bredbåndsselskaberne formentlig få lige så stort et underskud tilsammen som i 2007,« siger Peter L. Nielsen fra FSE.

I elselskabernes brancheorganisation Dansk Energi er man forsigtig med at bedømme effekten af betalingsstandsningen af MidtVest Bredbånd.

»Det er for tidligt at sige, hvad den får af betydning for den fortsatte fiberudrulning. Men det er dyrt og ikke uden en vis økonomisk risiko at etablere en ny infrastruktur i Danmark,« siger chefkonsulent Morten Baadsgaard Trolle fra Dansk Energi.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen