Berlingske Business
17:42

Løse TV 2-seere hos Boxer skal betale mere

pix-Fjernsyn
Omkring 100.000 Boxer-kunder med TV 2-kort skal fra oktober betale mere om måneden. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Boxer hæver 1. oktober løssalgsprisen for at kunne se TV 2 med ti kroner om måneden. TV 2 selv tilbyder dog to kanaler til samme pris - men over internetforbindelsen.

Der er prisstigninger på vej til de omkring 100.000 danskere, som ud over DRs TV-kanaler udelukkende ser TV 2.

Danmarks tredjestørste TV-leverandør, Boxer, sætter nemlig fra 1. oktober månedsprisen på sit såkaldte TV 2-kort op fra 49 til 59 kroner.

»Vi er nødt til at hæve prisen for at få en lidt bedre økonomi i distributionen af TV 2. Andre hæver prisen på deres TV-pakker indimellem. Vi gør det nu på det såkaldte TV 2-kort, der giver adgang til TV 2s hovedkanal og intet andet,« forklarer Ulf Lund, administrerende direktør for Boxer i Danmark, til Berlingske, og understreger, at prisen senest steg 1. januar 2015, nemlig fra 39 til 49 kroner.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Antenne
Det kræver ikke længere en kæmpe antenne at se TV gennem luften. Her viser Boxers administrerende direktør, Ulf Lund, hvordan dagens antennemodtagere ser ud. Arkivfoto: Simon Skipper, Scanpix Foto : Simon Skipper

Vil kun se DR og TV 2

Boxer er en del af Teracom, som er ejet af den svenske stat, og som i juli 2010 købte det danske TV- og radiosendenet af DR og TV 2. Boxer er ansvarlig for, at alle i Danmark via en antenne gratis kan modtage DRs kanaler.

pix-TV

Boxer har en helt særlig ordning med TV 2, som blev indført, da TV 2 i januar 2012 blev en betalingskanal.

»TV 2 ønskede at sikre antennekunderne en rimeligt billig adgang til TV 2 af politiske grunde. Derfor kan man hos os købe adgang til udelukkende at kunne se TV 2. Der findes en større gruppe af »traditionalister«, der simpelt hen ikke er interesseret i at kunne se andet end DR og TV 2. Det er lige under 100.000 kunder, og vi kan ikke forvente, at de køber flere kanaler. Det er et segment af kunder, der holder fast på det, de har, ligesom med fastnettelefonikunder,« siger Ulf Lund, der har en fortid i TDC-koncernen.

Stadig billigere end en TV-pakke

Boxer giver som den eneste TV-leverandør i Danmark mulighed for at købe TV-kanaler enkeltvis. Man betaler dog en grundpris på 50 kroner om måneden for at kunne det. Dertil kommer så den enkelte kanals pris. Det gør stadig TV 2-kortet billigere, hvis man udelukkende er interesseret i denne kanal ud over DRs kanaler, som man betaler for over licensen. Boxer-kunder med TV 2-kort kan dog ikke også se TV 2 som net-TV, sådan som det er fast ingrediens at kunne, hvis man har et traditionelt TV-abonnement hos selskabet.

pix-Ulf Lund

TV 2 har siden dengang lanceret sin egen streamingtjeneste, TV 2 Play, hvor man for 99 kroner om måneden får adgang til at kunne se alle TV 2-kanaler live. Men man kan faktisk også købe adgang til blot TV 2-hovedkanalen i TV 2 Play. Så koster abonnementet kun 39 kroner om måneden og er altså billigere end Boxers TV 2-kort.  Ved at vælge to af TV 2s kanaler i TV 2 Play koster det 59 kroner om måneden, altså på linie med Boxers pris. Til gengæld skal man så bruge sin internetforbindelse for at kunne se TV 2, da TV 2 Play er en streamingtjeneste, der ikke bruger TV-sendenettet.

Boxer leverer TV via en stueantenne, som nu om dage ikke er det monstrum, som mange forestiller sig, og et særligt TV-kort i fjernsynet, der styrer, hvilke kanaler man har adgang til. Selskabet havde før sommerferien omkring 300.000 kunder, og Ulf Lund har sat sig som mål at runde 400.000 kunder inden april 2020, hvor den nuværende licens til at stå for antennefjernsyn i Danmark udløber.

pix-Aalborg

Det TDC-ejede YouSee sidder som danmarks største TV-leverandør i dag på omkring 1,3 millioner husstande, mens nummer 2, det Sydenergi-/SE-ejede Stofa, har omkring 450.000 TV-kunder, fortrinsvis i (meget) store antenneforeninger.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen