Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

LinkedIn-chefen føler med sine medarbejdere

29BUSJeff-Weiner-150959.jpg
For Jeff Weiner drejer ledelse sig om at se vejen til bundlinjen gennem medarbejdernes motivation, kreativitet og trivsel. Tidligere i år delte han således sin bonuspakke på 14 millioner dollar ud til medarbejderne. Foto: Justin Sullivan/Getty Images/AFP

Jeff Weiner, topchef for LinkedIn, taler hellere om værdier og kultur end bundlinjen. Han kan blive forgyldt, når Microsoft overtager det professionelle netværk for et milliardbeløb.

Mission og vision. Kultur og værdier. Ordene gik igen næsten som et mantra, da Jeff Weiner skulle forklare, hvorfor han havde solgt det professionelle netværk LinkedIn til Microsoft for 26 mia. dollar.

»Hvis vi skal følge vores mission og vision på en måde, som stemmer overens med vores kultur og værdier, så skal vi kunne styre vores egen skæbne,« skrev han i en intern mail.

Hans begejstring for, hvad Satya Nadella har udrettet som Microsoft-chef, var ikke til at tage fejl af: LinkedIn får et godt hjem og vil stadig få lov til at være sig selv.

LINKEDIN-M&A/MICROSOFT

Og han selv følger med for at blive i »det bedste job, jeg nogensinde har haft«.

For dem, der kender Jeff Weiner, overraskede ordlyden ikke. Weiner bekender sig til en ledelsesfilosofi med stort F – som i følelser. Compassion-fokuseret ledelse kaldes det på halvgodt dansk, og det drejer sig om at se vejen til bundlinjen gennem medarbejdernes motivation, kreativitet og trivsel.

Sammenligner man med for eksempel Nadellas forgænger, den hårdkogte Steve Ballmer, så er vi ovre i den anden ende af skalaen.

Og Jeff Weiner har det ikke kun i munden. Da LinkedIns aktiekurs i februar tog et kæmpedyk på over 40 pct. på blot et døgn, sløjfede han sin egen bonuspakke med aktieoptioner for omkring 14 mio. dollar – og bad bestyrelsen dele dem ud til medarbejderne i stedet.

Professionel og privat

Dog har Jeff Weiner i sine godt otte år på chefposten fået omkring 250 mio. dollar i aktier og har altså noget at tære på. Salget til Microsoft kan give andre 30 mio. dollar.

Iagttagere i tech- og medieverdenen spår alligevel, at Jeff Weiner ikke holder længe i Microsoft-regi. Han er mere visions- og mediemenneske end en »virksomhedsmand«, siges det.

Nogle tipper ham endda til at overtage topposten i underholdningsgiganten Walt Disney, hvis formodede kronprins netop er gået fra borde.

Baggrunden har han i hvert fald fra både underholdningsgiganten Warner Bros. og netportalen Yahoo, der i øvrigt også var tæt på at blive købt af Microsoft.

LinkedIn kom han til i 2008 efter at have taget sig et måske karakteristisk friår for at få mere tid med sin førstfødte datter.

Af og til bliver han kritiseret for lidt for let at affærdige konkurrencen med sociale medier som Facebook og Twitter. Men han tror stærkt på, at brugerne fortsat foretrækker at adskille de professionelle og private netværk.

Spørger man til hans eget privatliv, ryger skotterne da også op. For eksempel forsøgte en journalist fra britiske The Telegraph for et par år siden at liste lidt personlige oplysninger ud af et interview.

»Kom nu,« svarede Jeff Weiner.

»LinkedIn, LinkedIn, LinkedIn. Det drejer sig om virksomheden, ikke om mig.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen